fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Rozzell: Vil vinde mesterskabet i Sverige

Trine, Vildmedfoto.dk

Denne sæsons MVP i Basketligaen Brandon Rozzell forlader dansk basket til fordel for nabolandet Sverige, hvor BC Luleå har givet ham en kontrakt.

Rozzell forkælede det danske basketballpublikum gang på gang i den netop afsluttede sæson, hvor enmandshæren fra Sydfyn var med til at spille en fjerdeplads i grundspillet hjem til Svendborg Rabbits.

Det tog ikke lang tid for Rozzell at vinde svendborgensernes hjerter, hvor han i de første tre kampe scorede 101 point tilsammen. Han blev en publikumsdarling, men bag kulisserne sloges klubben med flere problemer.

Rabbits havde store forventninger til sæsonen – særligt efter ligaen ændrede reglen om antal US-spillere fra to til tre. Svendborg hentede udover Rozzell også Anthony Borden og Trevor Noack til klubben. Førstnævnte blev hurtigt sendt videre til Værløse, mens sidstnævnte havde skadesproblemer sæsonen igennem og aldrig fandt det niveau til at indfri de høje forventninger.

Rozzell kæmpede dog videre, det bedste han kunne, og hans smittende smil, gode humør og sublime spil gjorde ham til en elsket spiller på de sydfynske kanter. Rozzell ønskede ikke desto mindre en ny udfordring i karrieren.

”Alle elskede mig i Svendborg, og jeg elskede dem! De gjorde en stor indsats for at beholde mig, men det var ikke et spørgsmål om at blive eller forlade. Jeg ønskede en ny udfordring i mit liv og muligheden for at udforske et nyt land og konkurrere en i ny liga,” fortæller Rozzell til Fullcourt.dk.

Rozzell valgte at skifte til BC Luleå, der spiller i den bedste svenske liga Basketligan. Luleå blev i den forgangne sæson nummer to i grundspillet med en record på 22-8, men måtte se sig slået ud i semifinalen af Norrköping Dolpins. Målet for Rozzell og Luleå for næste sæson er dog klart – Södertälje Kings skal vippes af pinden som de svenske mestre.

”LF Basket [klubben har netop skiftet navn til BC Luleå, red.] var et hold, der var vedholdene med kommunikationen med mig og min agent, og de ville virkelig gerne have mig. [De, red.] fik mig til at føle mig godt tilpas om at skrive under med dem, og de gjorde mig sikker i mit valg. Mit forventning er at vinde mesterskabet, ved at hjælpe klubben det bedste jeg kan,” forklarer Rozzell.

Rozzells flotte sæson er heller ikke gået ubemærket hen, hvor han har haft en god mængde tilbud. Flere danske klubber skulle angiveligt også have vist interesse, men Rozzell ønsker ikke at kommentere på, hvilke klubber der har vist interesse.

“Jeg havde flere tilbud, og jeg skrev under tidligt. Hvis jeg havde ventet til juni/juli ville situationen have været mere intens. Jeg valgte en klub, der vidste, hvad de ville med mig, og det gav mig mere selvsikkerhed på min beslutning. Trænerne og staben har virket rigtig gode over telefonen, og jeg er begejstret for at møde dem,” fortæller Rozzell.

I Svendborg har der været tradition for, at tidligere profiler er eller har ønsket at komme tilbage til klubben på et senere tidspunkt. Det kan også blive tilfældet for Rozzell, der var meget glad for hans ophold på Sydfyn.

“Mange spillere, der har spillet for Svendborg kommer tilbage, og det synes jeg siger meget om, hvor god organisationen, fansene og byen er. Så jeg kan ikke sige, at jeg ikke kommer tilbage, men det kan kun fremtiden sige,” griner Rozzell slutteligt i interviewet med Fullcourt.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Hanne Henriksen

Foto: Hanne Henriksen

Brandon Rozzells vilde sæson i tal

  • Han blev den mest scorende spiller i Basketligaen med et snit på 24,5 PPG.
  • Han havde flest assists af alle i Basketligaen med et snit på 5,8.
  • Han havde ligaens næsthøjeste effektivitet med et snit på 21,94.
  • Han er den spiller i ligaen, der har scoret flest trepointsskud (112).
  • Han var også den spiller, der skød flest skud fra bag trepointslinjen. Hele 284 trepointsforsøg blev det til. Det er 8,8 i snit per kamp.
  • Han skød flest skud af alle i ligaen med et snit på 19,28. Af dem ramte han i snit 8,38.
  • Han skød den bedste free throw procent af alle i ligaen – 84,57 %.
  • Der var kun én spiller, der blev begået flere fejl mod end Rozzell (Yates med 5,48 per kamp). Rozzell blev i snit fejlet 5,47 per kamp.
  • Han var én af blot to spillere i ligaen med en triple-double denne sæson (og han var endda tæt på flere).
  • På den negative side, så var Rozzell også den spiller, der lavede flest turnovers i ligaen. Hele 3,72 gange per kamp mistede han bolden.

Foto: Trine, Vildmedfoto.dk

 

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Svendborg Rabbits er fortsat ubesejret i sæsonen, efter de lørdag slog Holbæk-Stenhus på hjemmebane.

Basketligaen

En stor fjerde periode af Svendborg Rabbits sikrede dem en hjemmebanesejr på 76-74 mod Randers Cimbria.

Basketligaen

Svendborg Rabbits kom godt fra land i den nye sæson i Basketligaen med en flot udebanesejr på 64-93 over BMS Herlev.

Basketligaen

Den tidligere danske landsholdsspiller Peter Møller har besluttet at stoppe sin karriere som aktiv basketballspiller i en alder af 30 år.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har skrevet under med den amerikanske college-spiller Malik Miller.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har hentet 26-årige Olamide Pedersen til klubben. Den danske forward kommer til klubben fra et ophold i Tyskland.

Basketligaen

David Fischer er tilbage i Svendborg Rabbits-trøjen efter en enkelt sæson i Ungarn.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har skrevet kontrakt med amerikanske Jemarl Baker Jr, som senest spillede på college i USA.