Efter sin debutsæson i Spanien skifter den tidligere Holbæk-Stenhus-profil Rasmus Blak klub i Spanien.
Blak, der forud for sidste sæson drog ud på sit første udlandsophold efter en flot personlig sæson med Holbæk, har skrevet under med Clínica Ponferrada SDP.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Den danske forward spillede i sidste sæson for Iraurgi Saski Baloia, der ligesom danskerens nye arbejdsgiver hører hjemme i den tredjebedste spanske række, LEB Plata.
I 25 kampe for Iraurgi snittede Blak 5,1 point og 3,3 rebounds.
Før sæsonen i Holbæk spillede Blak for Team FOG Næstved.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)