Den danske landsholdsstjerne Marie Jespersen har gang i en flot sæson i Sverige, hvor hun tørner ud for Södertälje BBK.
Det er ikke gået ubemærket hen, og derfor er danskeren blevet kåret som årets forward i den bedste svenske liga.
Vinderen af prisen er fundet efter en afstemning, hvor både pressen, ligaens cheftrænere og anførere og fans har kunnet afgive stemmer.
Med hele 60% af stemmerne blev det til en jordskredssejr til Maria Jespersen. Nummer to i afstemningen løb med 8% af stemmerne, så Jespersen var en stensikker vinder af den flotte pris.
Jespersen, der kom til Sverige efter en stor sæson i Rumænien hos EuroCup-holdet ACS Sepsi-SIC, snitter 16,7 point, 7,4 rebounds og 2,2 assists per kamp i denne sæson.
Jespersen og Södertälje tog tidligere på ugen hul på den svenske finaleserie mod Luleå Basket med en sejr. Torsdag spiller de to svenske trupper kamp to i finaleserien.
🇩🇰🧨 Årets Forward är Maria Jespersen, Södertälje BBK 💪
Läs mer om Maria och utmärkelsen här! ⤵️ https://t.co/KFqywioWLC
— SBL Dam (@sbl_dam) April 24, 2024
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)