C+.
Eller hvad der i Danmark kunne svare til en syv pil op.
Det er den karakter, som det danske kvindehold får af FIBA for de seneste to landskampe mod Storbritannien og Estland, hvor Danmark måtte se sig besejret ad to omgange.
“Denne karakter føles lidt hård, og der kan argumenteres for en B-, da Danmark kæmpede bravt i Manchester mod Storbritannien,”
“Men de tabte en af de kampe, de var forventet til at vinde, mod en af de øvrige underdogs, Estland, og det påvirker (karaktergivningen, red.),”
“Maria Jespersen viste sine lederenskaber som sædvanligt, men der var knap nogen produktion fra de øvrige spillere,” skriver FIBA på deres hjemmeside.
Estland, som overraskede mod Danmark, fik et A- i karakter.
Næste gang det danske kvindelandshold skal i aktion er til februar, hvor de skal møde Sverige, der allerede har kvalificeret sig, samt Storbritannien.
Du kan læse mere om de to danske kampe her.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)