Det 16-årige danske stortalent Marcus Engelhardt Møller rykker teltpælene op og skifter til Spanien, hvor han har landet en tre-årig aftale med Unicaja Baloncesto, der har base i Malaga.
Det skriver hans agent på Twitter.
Artiklen fortsætter under tweetet
Marcus Engelhardt Møller inks deal in Spain! The 16yr old 212cm Forward out of Denmark agreed on terms for the next three years with one of Spain’s top organisations @unicajaCB out of Malaga. Big time congrats Marcus and always remember to enjoy the process! ⚫️🔝Fam🇩🇰🔥 pic.twitter.com/ST9ERRhbze
— Blacktop Management (@BlacktopMgmt) December 6, 2022
Unicaja Baloncestos førstehold er fast inventar i den bedste spanske række, Liga ACB, der regnes som den stærkeste liga i Europa. Holdet fra Malaga ligger i skrivende stund på tredjepladsen i Liga ACB.
Planen er, at Marcus Engelhardt Møller skal spille for Unicajas ´junior´-hold, hvilket er det tilsvarende til deres U18-hold. Det fortæller stortalentet til Fullcourt.dk.
De næste tre år står således på spansk basketball for den 16-årige dansker.
Om den 213 centimeter høje forward i løbet af den tre-årige aftale kommer til at debutere i den bedste spanske række må tiden vise.
Skulle det ske, vil det ikke være første gang, at en ung dansker får chancen på det højeste niveau i Spanien.
Tidligere har de to nuværende Bakken Bears-spillere Gustav Knudsen og Noah Churchill begge fået sin debut i Liga ACB, da de spillede for henholdsvis Casademont Zaragoza og UCAM Murcia.
Marcus Engelhardt Møller spillede senest for Hørsholm 79ers.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)