Der var topopgør i den bedste israelske række, da Chanan Colman og Hapoel Holon (nr. 2), gæstede storholdet Maccabi Tel Aviv (nr. 1) søndag aften. En kamp hvor Chanan Colman satte game-winneren mod EuroLeague-mandskabet fra Maccabi.
Hapoel Holon dominerede kampen fra nærmest start af, og havde en komfortabel føring i løbet af opgøret. Et hurtigt run, og så var Maccabi Tel Aviv dog tilbage, og så blev det for alvor spændende til sidst.
”Super fed kamp vi dominerede fra midten af første periode. Vi var på et tidspunkt oppe med 15 point, hvorefter de gik på et klassisk Maccabi run i starten, startet af Pierre Jackson. Men en masse big plays gjorde at vi endte med at hive sejren hjem,” udtaler Colman til Fullcourt.
Med tre minutter igen var det netop den omtalte Pierre Jackson der scorede til 80-77, og alt var dermed åbent. Colman lukkede dog kampen med 16 sek igen af perioden til resultatet 93-89, der også blev kampens endelige. Maccabi formåede nemlig ikke at score i den anden ende, og Hapoel Holon kunne holde bolden i ro til tiden var rindet ud.
”En game-winner ALTID fed, om det er mod Galil, Rumænien, Værløse, eller nogen andre, men ja, i en top kamp imod Maccabi på deres hjemmebane i en næsten fyldt hal er bestemt ikke nogen dårlig følelse!
Colman sluttede kampen af med i alt 8 point, 2 rebounds og 1 assist. Du kan se højdepunkterne fra kampen herunder, og eller klikke på linket her, og se Chanan Colmans gamewinner scoring.
Foto: FIBA Basketball Champions League
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.
