Rundt om runden: EuroLeague runde 14 og 15

På fire dage blev hele 19 kampe spillet, da vi havde dobbeltrunde i EuroLeague.
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Ligesom i runde 9 og 10 havde vi i sidste uge en dobbeltrunde i årets EuroLeague, da runde 14 og 15 blev afviklet med hele 19 kampe på blot fire dage. Det kompakte program gav også en overflod af seværdige kampe og highlights at dykke ned i, og derfor fik vi også set to overtidssejre til Real Madrid, en tidligere EuroLeague-MVP, der viste vejen for sit mandskab, og Maccabi Tel Aviv, der slog en 15 år gammel rekord.

Resultater

CSKA Moskva 100-65 Anadolu Efes (runde 14)

Fenerbache Beko 71-79 AX Armani Exchange Milan (runde 14)

Crvena Zvezda 84-90 Alba Berlin (runde 14)

Zalgiris Kaunas 92-73 Baskonia (runde 14)

Panathinaikos 93-97 Real Madrid (runde 14)

Zenit St. Petersborg 79-75 FC Bayern München (runde 14)

FC Barcelona 87-74 Khimki Moskva Region (runde 14)

Olympiakos Piraeus 85-96 Valencia Basket (runde 14)

LDLC ASVEL Villeurbanne 84-81 Maccabi Tel Aviv (runde 14)

 

Anadolu Efes 69-72 AX Armani Exchange Milan (runde 15)

Zalgiris Kaunas 99-62 Fenerbache Beko (runde 15)

Panathinaikos 92-69 Alba Berlin (runde 15)

CSKA Moskva 83-65 Zenit St. Petersborg (runde 15)

Crvena Zvezda 76-73 Valencia Basket (runde 15)

FC Bayern München 77-66 Baskonia (runde 15)

Olympiakos Piraeus 82-86 Real Madrid (runde 15)

LDLC ASVEL Villeurbanne 90-84 Khimki Moskva Region (runde 15)

FC Barcelona 67-68 Maccabi Tel Aviv (runde 15)

Spansk hovedstadklub fik fuld valuta af Grækenlands-rundtur – men også den negative af slagsen

Runde 14 og 15 var på mange måder to gode runder for Real Madrid, da man tog to overtidssejre i det græske. Først besejrede man Panathinaikos med 97-93 og derefter Olympiakos Piraeus med 86-82. Med de to sejre holder den spanske hovedstadklub trit med turneringens førerhold, og så selvom det lignede, at Madrid-mandskabet sagtens kunne have sat point til i det græske.

Real Madrid overlevede således et dobbeltovertidsopgør mod Panathinaikos, hvor grækerne havde mulighed for tage sejren i slutningen af fjerde periode og i slutningen af første overtidsperiode, men grækerne stod ikke for presset. Da Panathinaikos ikke kendte sin besøgelsestid, viste Real Madrid klassen og afgjorde kampen i anden overtidsperiode.

Real Madrids Walter Tavares var kampens spiller med 20 point, 14 rebounds, 2 assists, 2 steals og 1 block. Derfor blev han også kåret som ugens spiller i EuoeLeague efter kampen, hvilket er anden gang han modtager prisen i denne sæson.

Walter Tavares fik da også en vigtig rolle at spille for sit hold i opgøret mod Olympiakos, da han ved flere lejligheder viste sig som et forsvarsanker med sine fine blocks. Olympiakos pressede Real Madrid og gjorde det til en meget tæt kamp fra start til slut, hvor Real Madrid atter måtte vise sine kvaliteter i overtiden for at afværge endnu et truende nederlag.

Med de to sejre i Grækenland er Real Madrid nu forsat et af de mest formstærke hold i EuroLeague med ni sejre i deres ti seneste opgør i turneringen.

Alt er dog ikke fryd og gammen hos Real Madrid, da holdets forward Anthony Randolph gik ud med en skade midtvejs i tredje periode i opgøret mod Olympiakos. Randolph gik ude med en akillesseneskade, en bitter pille at sluge både for ham og holdet. Han snitter 9,3 point og 3,6 rebounds pr. kamp i de 13 kampe hans endnu har spillet i EuroLeague i år.

Du kan se highlights fra opgørene her:

Tidligere EuroLeague-MVP viste vejen for milanesere

Italienske AX Armani Exchange Milan var i runde 15 på besøg hos tyrkiske Anadolu Efes, og her gik italienerne ud af opgøret som sejrsherre. Kampen startede ellers lige, hvorefter milaneserne trykkede på og vandt anden periode med 26-11 og kunne gå til pause foran 46-31. Herfra ændre kampbilledet sig, og Anadolu Efes kom flyvende ud til anden halvleg og vandt tredje periode med hele 21-6, hvorfor kampen var lige med 52-52 ved indgangen til sidste periode. Anadolu Efes trak fra, men EuroLeagues MVP anno 2013-2014, Sergio Rodriguez, ville det anderledes og førte sit hold til sejr i de sidste fem minutter af kampen med et 10-2 run.

Den tidligere NBA-spiller lavede 4 point, 2 rebounds og 8 assists, men det var dog tyrkernes Vacilije Micic, der var kampens bedste spiller, da han står noteret for 20 point, 8 rebounds og 5 assists. Dansk-amerikanske Shavon Shields lavede 11 point, 5 rebounds og 2 assists.

Sejren er Milans første mod Anadolu Efes i historien.

Du kan se highlights fra opgøret her:

Israelere tager overraskende sejr og slå personlig rekord

I runde 15’s sidste kamp fik vi også lidt af en overraskelse, da de forsvarende israelske mestre Maccabi Tel Aviv formåede at slå topholdet FC Barcelona på udebane med 68-67.

Det var på mange måder en lige kamp, som derfor skulle afgøres i de døende sekunder af kampen. Maccabis Scottie Wilbekin lavede en flot aleey-oop-aflevering til holdkammeraten Othello Hunter, der kunne smadre bolden i nettet med 13,2 sekunder igen af kampen. Herfra forsøgte Barcelonas Cory Higgins en direkte duel mod Hunter, hvor han med et skud bag 3-pointslinjen kunne se sit skud ramme kurven og returnere væk, hvorfor gæsterne tog en sejr på ét point.

Sejren er første gang, at Maccabi Tel Aviv slår FC Barcelona på udebane i 15 år.

Du kan se highlights fra opgøret her:

Den aktuelle stilling

Efter 15. spillerunde har CSKA Moskva nu taget føringen alene, efter at FC Barcelona led et overraskende nederlag til israelerne. Til gengæld ligner Real Madrid et hold, der har planerne om at kæmpe med om førstepladsen, når de kan vinde tætte opgør i kampe, hvor det ikke helt kører for dem. Derudover er Zalgiris Kaunas begyndt at røre på sig og har fundet vej ind i top-8 igen efter tre sejre i træk.

I bunden ser det mere og mere skidt ud for Khimki Moskva Region, der sakker mere og mere bagud og kun står noteret for to sejre.

16. runde

Runde 16 skydes allerede i gang i aften, og runden har flere spændende opgør at byde på.

Lillejuleaften møder Shavon Shields for første gang møde sit tidligere hold Baskonia, efter at han forlod spanierne til fordel for italienske AX Armani Exchange Milan.

Samme dag tørner formstærke Zalgiris Kaunas og sammen med FC Bayern München, når de får tyskerne på besøg i et topopgør i EuroLeague.

Se andre spændende artikler