Bakkens Bears’ europæiske tugt skulle for alvor testes, da det aarhusianske mandskab onsdag aften tog i mod det stærke tyske mandskab, S.Oliver Würzburg. Bjørnene skulle forsøge at holde deres stærke form kørende, efter to sejre i turneringens 1/8-finaler, mod det israelske mandskab, Ironi Nezz Ziona.
Det skulle bestemt blive en svær opgave mod tyskerne, der formåede at vinde samtlige kampe, igennem det andet gruppespil og 1/8-finalerne, hvor de med to sejre, slog russiske Avtodor Saratov ud. Netop Saratov tabte Bakken to kampe til i gruppespillet, hvilket viser, hvorfor Würzburg før opgøret var rangeret, som turneringens bedste hold. Men med bakkens eksplosive og aggressive spillestil, kan de spille op med alle turneringens hold, hvis de rammer dagen.
Med en næsten udsolgt Vejlby-Risskov hal, var der lagt op til et fremragende opgør.
Én periode hver
Efter knap et minut åbnede Würzburg kampen, med en scoring under kurven, til stor begejstring for de medrejsende tyske fans. Ikke kun de tyske fans kunne juble, da en gruppe Horsens IC-fans også havde taget turen til Aarhus, for at støtte den gamle Horsens-profil, Skyler Bowlin.
Tobin Carberry havde i den grad indstillet sigtekornet før kampen. Efter knap fire minutters spil, var han den eneste Bakken-spiller på scoringstavlen. Dette var nok til et smalt forspring på 6-4 til bjørnene.
Tyler Ongwae ville også være med og satte hurtigt tre point på tavlen, efter et ramt straffekast og et dunk, der satte gang i de omkring 1700 mennesker, der befandt sig i hallen.
Med fire minutter tilbage af første periode var stillingen 13-13, efter Würzburg ramte to hurtige trepointsscoringer. Dette resulterede i en tredobbelt udskiftning hos Bakken, hvor Hayden Dalton, Adama Darboe og Thomas Lærke kom ind til deres første minutter i kampen.
Med blot et enkelt minut tilbage, kunne Ryan Martin sætte to point på tavlen, efter en lang periode uden scoringer fra begge mandskaber.
Efterfølgende kunne Darboe, med sine første to point, bringe Bakken i front med 19-17. Denne stilling holdt perioden ud, og Bakken kunne gå til anden periode med en smal føring, efter en intens første periode, hvor der i øvrigt ikke blev taget en eneste timeout.
Det tyske mandskab kom bedst i gang i anden periode, hvor de hurtigt bragte sig foran med 19-22, efter en flot scoring af den velspillende Jordan Hulls.
Kampen bølgede stadig frem og tilbage, dog med en smal føring til gæsterne. Efter en flot trepointsscoring af Ongwae kunne Bakken se sig bagud med to point, halvvejs i anden periode.
Efter en Bakken timeout var Bears-starterne igen på banen, og skulle forsøge at indhente gæsterne der hurtigt var kommet foran med ni point. Helt tæt blev det ikke og Bakken var konstant et skridt bagud.
Bjørnene havde dog ikke givet op, og reducerede til 4o-44, efter nogle fremragende alley-oop-spil orkestreret af varme Carberry. De to spil gav ikke kun point på tavlen, men løftede stemningen i hallen, hvor kulissen var aldeles fremragende. Bakken kunne gå i omklædningsrummet med fornyet håb og en pausestillling på 40-46.
Uhyr tæt afslutning
Bakken kom godt fra start, da Carberry igen kunne sætte tre point på tavlen, med en fremragende scoring i skudurets døende sekunder. Bakken kunne dog ikke gentage succesen næste angreb, og kunne, efter nogle tætte minutter, se sig nede med fem point, med seks minutter tilbage af tredje periode.
Efter et fremragende block af Ongwae, kvitterede Ryan Evans med tre point i den anden ende, og bragte Bakken inden for blot to point. Dette gav både publikum og hjemmeholdet et nyvundet momentum, der resulterede i endnu en scoring fra Evans. Denne gang fra straffekastlinjen.
Momentummet tog nye højder, da Bakken stoppede flere Würzburg-angreb, og straffede det i den anden ende. Tysk timeout. 54-53 til hjemmeholdet i en tændt Vejlby-Risskov hal.
Kampen fortsatte med at bølge frem og tilbage, med en lille føring til hjemmeholdet. Træerne voksede næsten ind i himlen, da Michel Diouf ramte et trepointsskud fra hjørnet og tilføjede til Bakkens føring. Blot to boldbesiddelser efter, tog Ryan Martin en fremragende rebound og lagde to svære point i, inklusiv en fejl. Et trepointsspil, der fik Bakken op med 64-58, med knap et minut tilbage af tredje periode.
Ét ukoncentreret minut bragte dog gæsterne inden for ét point, og holdene gik ind til kampens sidste periode med stillingen 64-63.
Efter en enormt intens start, kunne Bakken stadig se sig i front med 72-69. Det var dog ikke den mest fortjente føring, da Bakken havde en del tvivlsomme angreb, hvor de slap af sted med nogle heldige scoringer.
Det ellers fremragende holdspil Bears viste i tredje periode, var i fjerde erstattet af en mere individuel tilgang, hvilket ikke gjorde noget godt for dem, og for alvor tillod gæsterne at komme ind i opgøret igen.
Kampen gik ned til det sidste, og Bakken endte med en kneben sejr på 76-75.
Returopgøret spilles onsdag den 27 marts i Tyskland. Kampen kan som altid streames på Fanseat.
Bosat i Århus og redaktør på NBA. Har en stor kærlighed til Los Angeles Lakers.