Den georgiske landsholdsspiller Tornike ´Toko´ Shengelia har forlænget sin kontrakt med de italienske mesterskabskandidater Virtus Segafredo Bologna.
Det har klubben tirsdag meldt ud.
Artiklen fortsætter under Twitter-opslaget
🔊 TOKO SHENGELIA ANCORA IN BIANCONERO ⚪️⚫️
Again in BasketCity @TokoShengelia23 🔥#AmoreInfinito pic.twitter.com/DU2Bb6VBek
— Virtus Segafredo Bologna (@Virtusbo) September 13, 2022
CSKA Moskva-trioen bestående af Iffe Lundberg, Daniel Hackett og Toko Shengelia er således genforenet i Bologna. Alle tre spillere forlod den russiske hovedstadsklub i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine.
Mens den danske superstjerne efter sit russiske exit drog over Atlanten for at spille for Phoenix Suns i verdens bedste basketballliga, NBA, tog Tornike Shengelia og Daniel Hackett til Italien og Virtus Segafredo Bologna. Sammen med klubben fra Bologna vandt de i sidste sæson den europæiske turnering EuroCup, der nu gør det muligt for dem at spille i Euroleague i den kommende sæson.
Bologna har ikke spillet i Euroleague siden 2008.
Virtus Bologna skriver på sin hjemmeside, at den nye aftale med Shengelia løber til den 30. juni 2024. Kontrakten indeholder dertil en klausul, der kan forlænge samarbejdet med yderligere én sæson.
I forbindelse med Georgiens VM-kvalifikationskamp mod Holland i slutningen af august-måned pådrog Toko Shengelia sig en skulderskade, der vil holde ham ude i sæsonens indledning.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)