Maria Jespersen og ACS Sepsi-SIC gjorde det, der var nødvendigt, da de onsdag på overbevisende vis besejrede KKZ Crvena Zvezda med 83-63.
Den danske landsholdsprofil spillede endnu en god kamp. Onsdag noterede hun sig for 18 point, seks rebounds, fire assists og et steal.
Med sejren holder klubben fra Rumænien liv i Euroleague-drømmen. Efter tirsdagens ærgerlige nederlag til græske Olympiacos var der pres på Sepsi, men klubben kæmpede og fik et fint resultat med, der kan bruges.
Torsdag mødes netop Olympiacos og Crvena Zvezda i kvalifikationsgruppens sidste kamp, og for at Sepsi kan opnå videre avancement til Euroleague skal Crvena Zvezda slå Olympiacos med mellem 19 og 21 point.
I så fald vil alle hold stå med en enkelt sejr, hvorfor det bliver pointforskellen, der bliver den afgørende faktor.
Det bliver altså Crvena Zvezda, der kommer til at afgøre Maria Jespersen og Sepsis skæbne.
Tabellen ser i skrivende stund således ud:
Ender Euroleague-pladsen hos et af de to øvrige hold, skal Maria Jespersen og holdkammeraterne spille EuroCup i den kommende sæson.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)