Dansk-amerikanske Shavon Shields har fået sig en ny holdkammerat hos EA7 Emporio Armani Milano.
Mandag bekræftede de forsvarende italienske mestre, EA7 Emporio Armani Milan, på deres hjemmeside, at de har hentet 23-årige Nico Mannion til klubben på en toårig aftale med en klausul, der kan forlænge aftalen med endnu et år.
“Jeg er stolt og dybt motiveret over at være en del af en så prestigefyldt organisation,” udtaler Mannion til klubbens hjemmeside og fortsætter:
“Min intention er at sikre, at al den energi, jeg har, vil være til rådighed for trænerstaben og mine holdkammerater, så vi sammen kan opnå de bedste resultater. Jeg vil arbejde hårdt hver dag med målet om at vinde så meget som muligt i alle konkurrencer,”
Mannion kommer til den italienske storklub efter en succesfuld sæson 23/24, hvor han tørnede ud for ligakonkurrenterne Openjobmetis Varese. I sidste sæson snittede han 20,3 point, 3,5 rebounds og 6,6 assists over 18 kampe i Lega Basket Serie A.
I denne sæson, hvor han blot nåede at spille tre kampe for Varese, snittede han imponerende 26,3 points, 3,7 rebounds og 5,7 assists.
Mannion blev draftet sent i anden runde af Golden State Warriors tilbage i 2020.
I alt blev det til 30 optrædener i NBA, inden han i 2021 skrev under med Virtus Bologna. Siden har Mannion – udover Varese – også kortvarigt været forbi Saski Baskonia.
Nico Mannion a Milano: “Orgoglioso e motivato”
La Pallacanestro Olimpia Milano comunica di aver raggiunto un accordo pluriennale con il playmaker Niccolò Mannion, 1,90, nato a Siena il 14 marzo 2001, proveniente dalla Openjobmetis Varese.
🇮🇹 Comunicato ufficiale 👉🏻… pic.twitter.com/fpY1bFw7NX
— Olimpia Milano (@OlimpiaMI1936) November 4, 2024
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)