Euroleague og FIBA er med deres magtkampe i gang med at dræbe glæden og traditionerne omkring europæisk basketball.
Ligesom man troede at der var ved at komme ro i gemytterne mellem Euroleague og FIBA, er der et nyt bål der brænder, og en ny krig i sigte. Uanset hvem der vinder, ser det ikke umiddelbart positivt ud.
Krigstilstanden mellem FIBA og Euroleague er direkte skadeligt for europæisk basketball, og de nye tiltag, som de to organisationer har sat i kraft i år, vil have store konsekvenser for fremtidig udvikling af sporten i Europa. Store negative konsekvenser for at være helt præcis, som nærmest TVINGER de europæiske hold til at vælge side mellem de to organisationer.
Og netop ordet ”tvinge” har fået en kæmpe stor rolle i hele krigsspillet mellem de to parter.
Flere års ”krigstilstand” kulminere i år
Tingene har dog ikke altid været så sorte som de er i øjeblikket. FIBA og Euroleague var nemlig engang en samlet tilslutning, men i 2000 brød de store europæiske klubber og de naitonale ligaer samarbejdet, for at danne ULEB og fortsætte med at drive virksomheden (Euroleague) for sig selv. En virksomhed, som efterhånden har udviklet sig til den bedste europæiske klubturneringen, med en interesse og økonomi, der er større end nogensinde. Og det er FIBA ikke så glade for, de vil gerne have en bid af den dejlige frådige lagkage, og derfor er sagerne vendt på hovedet, og store initiativer er sat i værks.
For blot få måneder siden så det ud som om at de to kunne indgå en ”love-story” med en lykkelig afslutning på de mange års slagkampe. Men sådan skulle det ikke helt gå til. FIBA rakte nemlig hånden ud til Euroleague, og de europæiske klubber, men disse sagde nej tak til tilbudet, der på ingen måder matchede det de havde i øjeblikket i den nuværende turnering. Klubberne ville ganske vidst få en bid af kagen, ligesom de gør i Euroleague i øjeblikket, men Euroleague, som turnering, som brand, ville dø på stedet. Og det ønskede man altså ikke.
Men FIBA har gjort sig sulten i forhold til den store succes Euroleague har haft, efter de to brød samarbejdet, og derfor ønskede de nu selv at starte en ny turnering ala Champions League i Fodbold. Og det er netop hvad der blev præsenteret for Euroleague-klubberne. Forholdene var dog langt fra så gode som Euroleague-klubberne havde det i øjeblikket, og de sagde pænt nej tak. Pengepræmierne var nemlig langt fra ligeså høje som Euroleague kunne tilbyde i øjeblikket, og de svarede mere til det holdene i EuroCuppen får i øjeblikket. Herefter gik det stærkt, og blev samtidigt meget grimt.
Der gik kun få uger fra at FIBA præsenterede ideen til Euroleague, klubberne, og de større europæiske nationale ligaer, til at Euroleague og klubberne selv gik sammen og formerede, en lukket turnering med store lønforhøjelser til klubberne. En turnering som de altså igen selv kommer til at stå for, istedet for at gå under FIBA’s vinger.
Euroleague blev dermed tvunget til at lave en lukket liga, og beholde cremen af europæisk basketball. En formation der nu gør at de ”mindre klubber” nu bliver udelukket fra det fine selskab, og må søge mod FIBA, istedet for som det tidligere har været, at få muligheden for at deltage i Euroleague. For turneringen har med dens lukkede døre, også minimeret antallet af hold i turneringen til blot 16 hold istedet for 24 hold. Et kæmpe slag for mange klubber, og mange ligaer.
Foto: RedStarBelgrade.info
Elleve hold får en garanteret plads i turneringen. Her er der tale om Barcelona, Laboral Kutxa og Real Madrid fra Spanien, Olympiacos og Panathinaikos fra Grækenland, Anadolu Efes Istanbul og Fenerbache fra Tyrkiet, Maccabi Tel Aviv fra Israel, EA7 Milano fra Italien, Zalgiris Kaunas fra Litauen og CSKA Moskva fra Rusland. Og disse er altså næsten samtlige storklubber i Europa.
Udover de 11 hold forventes der at Frankrig, Tyskland, ABA League og/eller VTB League også vil få en direkte plads i ligaen, sammen med EuroCup vinderen, og et ENKELT hold, der kan kvalificere sig via. en kvalifikationsturnering. En ide og fremgang som enormt mange af de europæiske klubber og ligaer ikke har taget positivt til sig. For det betyder jo reelt set at vi får de samme klubber at se år efter år.
”Euroleague burde ændre deres planer. Det er ikke fair. Det er utroligt dårligt for basketball at have en lukket liga. Hvordan kan man holde klubber udenfor? Jeg er hverken for FIBA eller Euroleague, jeg vil bare det bedste for basketball.” udtaler den tyrkiske klub- og landstræner Ergin Ataman Galatasaray til Eurohoops, og får samme opbakning fra sin kollega i Grækenland.
”Jeg er ikke glad for denne beslutning.” udtaler Dragan Sakota cheftræner for AEK BC. ”Vi kan ikke have et system som den de har i USA. Det kommer til at påvirke mange investorer som ønsker at investere i europæisk basketball.”
Udover disse er der generelt set rigtig, rigtig mange af de europæiske hold, der er både sure og skuffede over at blive udelukket. Store klubber, for at nævne nogle få, som fx. Unicaja der har været en fast deltager i årevis, KK Crvena Zvezda der har trukket tilskuergennemsnittet for turneringen skyhøjt oppe de sidste to år, og Cedevita der har overrasket alt og alle i år, samt russiske Lokomotiv Kuban der fortsætter med at blive bedre og bedre, får alle SVÆRT ved at komme med i turneringen. Klubber som i længden vil blive nedbrudt, og få ødelagt den udvikling der har været de seneste år. Alt sammen pga. økonomisk grådighed, og en magtkamp mellem Euroleague og FIBA.
Drømmen har altid været at skabe en lukket liga i Europa, og gennemføre samme system som det er tilfældet i USA, og med NBA. Men dette bliver en meget svær mission at genskabe i Europa, eftersom en sådan system, vil slå mange klubber med en rig basketball historie ihjel. I Europa er der til forskel for USA langt flere profesionelle klubber, og lukkede ligaer, ville også lukke alle andre end dem der deltager i dem ned.
Fire europæiske turneringer til næste sæson
FIBA har dog nægtet at lade sig slå ud, og har derfor valgt at skyde deres turneringen, Basketball Champions League igang til sommer på trods af at europas allerstørste klubber har sagt nej tak til invitationen og valgt at blive i Euroleague.
Dette betyder at drømmen om at skabe en liga med mestrehold, ikke helt kommer til at stemme overens med turneringens navn. Og det er de sure over i FIBA, og metoderne for at lokke de store klubber til turneringen, blev i følge mange medier meget, MEGET grimme.
Og hvad er det netop ovenstående betyder. Jo det betyder altså at Europa kommer til at have hele FIRE turneringer til næste år. To turneringer organiseret af FIBA, og to af ULEB/Euroleague. Medmindre at en af turneringerne bukker under, og lukker. Der er med de nye planer så mange turneringer, at fans og tilskuere der ikke har fulgt med og kender til de tidligere turneringer, ikke kan finde, og vide forskel på hvad der er hvad længere.
For javist har Europa mange professionelle klubber, men det er nu ikke dem alle der er lige attraktive for sponsorer, tilskuere, til at kunne drive så mange turneringer på en gang. Og derfor er det med højest sandsynlighed, at måske ikke til næste sæson, men i de kommende år, at en af turneringerne drejer nøglen.
FIBA Europe Cup (FIBA) bliver den laveste turnering, Eurocup (ULEB) som højest sandsynligt bliver den tredje bedste turnering, FIBA Basketball Champions League (FIBA) som med økonomien kommer til at trække på Europas ”mellem-niveau klubber” og bliver den anden bedste, og sidst men ikke mindst Euroleague (ULEB), som stadig forbliver den bedste turnering med de store topklubber. Vanvittigt? JA det kan man vidst roligt sige. Med fire af slagsen begynder nogle af turneringerne at blive decideret ubetydelige og useriøse, og de TVINGER samtidigt klubberne til at vælge hvilken turneringen de gerne vil deltage i.
Og netop ordet tvinge, har fået en stor betydning i disse dage. Euroleague har nemlig for få dage siden, valgt at sagsøge FIBA for deres manipulative metoder, hvor de angiveligt skulle have forsøgt at presse både klubber, dommere, officials, og sidst men ikke mindst de store ligaer, som står under ULEB, og som støtter Euroleague, til at skifte side i den store krig. Euroleague mener at klubber mv. selv skal have lov til at vælge hvad de har lyst til, og hvor de vil spille, istedet for at der bruges tvang, og grimme metoder.
Trist og skandaløst at det skulle ende så langt ud. Og hvem går det i sidste ende ud over? Klubberne, spillerne, og sidst men ikke mindst tilskuerne, som bare gerne vil se basketball på topplan.
Foto: RedStarBelgrade.info
