Team FOG Næstved har gennem de sidste par sæsoner haft gang i svingdøren.
Udskiftningen på holdet har været stor, men én spiller har valgt ikke at følge trenden med at søge nye græsgange efter en succesfuld sæson på Sydsjælland.
Team FOG Næstved har nemlig offentliggjort på sin Facebookside, at amerikansk-jamaicanske Jagan Mosely fortsætter endnu en sæson i klubben.
“Jeg er meget begejstret for at komme retur til en ny sæson. Næstved er blevet lidt et hjem for mig. Jeg tror, at der har været en mening med, at jeg havnede i Næstved. Jeg ser frem til en ny stærk sæson og glæder mig,” udtaler Mosely om kontraktforlængelsen.
Den kommende sæson bliver Mosely´s tredje sæson i Næstved.
”Vi er i gang med et stort arbejde med at sammensætte en stærk trup. Alle på og omkring holdet er super glade for at Jagan Mosely er retur. Det er reelt en drømme signing for os,”
“Vi ved 100% hvad Jagan Mosely står for og sidste år tog han et stort step op og havde en kanon sæson. Jagan Mosely tager heller ikke en af vores amerikanske pladser, da han kan spille som cotonouspiller, så vi kan stadig hente 4 amerikanske spillere ind.” siger klubbens direktør Andreas Larsen.
Mosely snittede 11,5 point, 4,7 rebounds og 3,5 assists per kamp i sidste sæson.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)