fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Overblik: Hvor mange gange har Brandon Thomas´ rekord for flest point i en kamp i Basketligaen været truet?

Brandon Thomas´ 15 år gamle rekord har flere gange været tæt på at blive slået, men fredag aften lykkedes det Randers Cimbrias Steven Green at vælte Thomas af pinden. 

Foto: Thorfoto - Mads thor Knudsen

52 point er den nye rekord for flest point af en spiller i en kamp i Basketligaen.

Den nye rekord blev sat fredag aften, da Randers Cimbrias Steven Green leverede en præstation til historiebøgerne og slog den 15 år gamle scoringsrekord, som den tidligere Team FOG Næstved-spiller Brandon Omar Thomas slog i januar 2008 i en kamp mod Aabyhøj IF.

Thomas scorede dengang 49 point og overtog den historiske rekord fra Hørsholm 79ers-spilleren Joshua King, der to år forinden satte 47 point i en kamp mod SISU i Basketligaen.

Men modsat Joshua King har Brandon Thomas siddet på rekorden i mere end et årti, men hvor mange gange har rekorden været truet siden da?

Chris Nielsen er den seneste spiller, der kom tæt på rekorden

Den seneste kamp, hvor en spiller var tæt på at slå rekorden for flest point i en kamp, var for blot to år siden, da en anden Randers Cimbria-spiller var brandvarm.

Her er der tale om Basketliga-legenden Chris Nielsen, der mod BK Amager scorede 45 point og således var blot fem point fra at slå rekorden.

Tættere på kom SISU´s Darryl Partin i 2014, da han scorede 46 point mod Horsens IC. Bare to måneder senere var Partin igen tæt på rekorden med en ny stor præstation, da han leverede 44 point mod Randers Cimbria, men nok engang endte Brandon Thomas´ rekord med at stå.

To spillere har dog været uhyre tætte på at skrive historie, da Antonio Porta og Joshua Alexander hver især har scoret 48 point i en kamp i Basketligaen. Porta lavede 48 point for Svendborg mod Horsens IC i 2015, mens Alexander i 2012 gik amok med 48 point i en kamp for Bakken Bears – sjovt nok også mod Horsens IC.

De næste spillere, der har været tæt på rekorden er følgende:

  • Drew Maynard med 43 point for Værløse mod Hørsholm 79ers i 2014
  • Troy Franklin med 42 point for Team FOG Næstved mod Bakken Bears i 2016
  • Antonio Porta med 41 point for Svendborg Rabbits mod Hørsholm 79ers i 2014
  • Corin Henry med 41 point for Team FOG Næstved mod Hørsholm 79ers i 2012
  • Jonathan Jeanne med 41 point for Randers Cimbria mod Horsens IC i 2021
  • Alan Voskuil med 39 point for Horsens IC mod Svendborg Rabbits i 2011

Skrevet af

Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

Basketligaen

Team FOG Næstved må sige farvel til amerikanske Max Rice, der har ønsket at vende hjem til USA.

Bakken Bears

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.

Basketligaen

Team FOG Næstved sikrede sig en flot sejr torsdag aften, da de efter overtid besejrede Randers Cimbria med 114-109.

Nyhedsoversigt

Svendborg Rabbits er fortsat ubesejret i sæsonen, efter de lørdag slog Holbæk-Stenhus på hjemmebane.

Basketligaen

Trods en flot første halvleg led Bears Academy lørdag eftermiddag et nederlag til Randers Cimbria på 93-73.

Basketligaen

En stor fjerde periode af Svendborg Rabbits sikrede dem en hjemmebanesejr på 76-74 mod Randers Cimbria.

Bakken Bears

Bakken Bears hentede sæsonens første sejr, da de gæstede Holbæk-Stenhus. Kampen endte 77-103 i Bakkens favør.