Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Darryl Partin – Jeg giver alt og overlader resten til Gud

Den 27-årige amerikanske Darryl Partin spillede i år hans første sæson på denne side af Atlanten. En stor oplevelse for den dygtige scorer.

I to af hans kampe i denne sæson scorede han tilsammen 90 point. 90 point! Hvis der var noget, som SISU’s Darryl Partin kunne, så var det i den grad at brænde nettet af. Han er efter denne sæson repræsenteret hele to gange på Basketligaens All-Time Top-10 scoringspræstationer, som toppes af den tidligere Team FOG Næstved-spiller Brandon Thomas, der fortsat fører med hans 49-pointskamp imod Aabyhøj tilbage i 2008. Partins to kampe med henholdsvis 46 og 44 point rækker dog kun til en sjette- og tiendeplads på listen. Han blev endda kun den næstmest scorende i indeværende sæson, da han blev overgået af Antonio Porta, der lavede 48 point imod Horsens i dette års semifinaleopgør imellem Horsens IC og Svendborg Rabbits.

Darryl Partin var ikke desto mindre godt tilfreds med sæsonen, hvor han blev den mest scorende spiller i ligaen med 27 point i snit. Darryl Partin havde desuden kun én kamp i grundspillet, hvor han scorede under 21 point, så han har sæsonen igennem været meget stabil. Han blev nummer tre i kampen om årets MVP, og der mener han også, at han hører til.

”Jeg føler, at jeg har spillet ret godt i denne sæson. Jeg synes, at jeg skulle være en kandidat til at blive MVP, men det er ikke noget jeg koncentrerer mig om. Jeg giver bare alt, hvad jeg kan, og resten overlader jeg til Gud,” fortæller Partin til Fullcourt.

SISU endte i grundspillet som nummer syv, og dermed skulle de møde Horsens IC i kvartfinalen. Det blev til tre klare nederlag til SISU, hvor SISU også var uden profiler som Joe Benjamin.

”Vi røg tidligt ud i slutspillet imod et meget godt Horsens-hold. Jeg ville dog have elsket at se begge hold spille mod hinanden på fuld styrke, som jeg tror havde givet en meget tættere serie,” udtaler Partin.

På trods af det tidlige exit i slutspillet mod Horsens IC, som senere gik hen og blev danske mestre, så var Partin meget glad for hans første sæson i SISU.

”Jeg har virkelig nydt denne sæson med SISU. Jeg kunne ikke have ønsket mere i min første sæson i Europa, end at bo i så skøn en by som København. I forhold til næste sæson, så har jeg en rigtig dygtig agent, og jeg tager derhen, som passer bedst til min spillestil. Jeg ser frem til at fortsætte min karriere og vokse som spiller, uanset hvor jeg ender,” slutter Darryl Partin i interviewet med Fullcourt.

Vi følger op på Partins situation, når der sker noget nyt.

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Danmark

Til årets Jr. NBA Europe Tournament i Valencia vil Danmark være repræsenteret, da BørneBasketFonden har fået muligheden for at sende et hold afsted til...

Internationalt

En international talentspejder har kastet spotlight på nogle af de største talenter i Norden, og her er der fokus på flere spændende danske talenter.

Aabyhøj IF

Årets finaleserie i Kvindebasketligaen bliver en gentagelse af sidste års finaler.

Aabyhøj IF

Aabyhøj IF og Falcon levede op til favoritværdigheden i de første semifinaler i Kvindebasketligaen og er nu et skridt tættere på finalerne.

Aabyhøj IF

I denne uge starter semifinalerne i Kvindebasketligaen.

Bakken Bears

Bakken Bears bliver et dansk stortalent rigere, idet de tirsdag har offentliggjort 16-årige Frederik Drejer Erichsen som ny spiller.

AKS Falcon

Årets finaleserie i Kvindebasketligaen står mellem AKS Falcon og SISU, der slog henholdsvis BMS Herlev og BK Amager ud.

AKS Falcon

SISU Basketball fik ikke et ben til jorden, da de på udebane søndag blev kørt over af de nykronede pokalmestre AKS Falcon med cifrene...