fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Jyles Smith: Ice in my veins

Jyles Smith spillede en stor rolle i mandagens sejr på 74-73 i kvartfinaleserien mod SISU, hvor han scorede de to afgørende free throws med otte sekunder tilbage af kampen.

Hørsholm 79ers fik mandag en vital sejr, der holdt deres sæson i live, da de reducerede kvartfinaleserien mod SISU til 2-1. Det kan de særligt takke den amerikanske center Jyles Smith for, der spillede en stor kamp.

Smith blev således kampens topscorer med 19 point, mens det også blev til ti rebounds, seks assists og et steal i et rivalopgør, hvor fight og intensitet var på sit højeste.

“Det kunne blive vores sidste kamp, så vi vidste, at vi skulle komme ud stærkt og kæmpe, for de var klar til at sweepe os. Vi blev nødt til at give alt, hvad vi havde, og det var lige præcis, hvad vi gjorde. Vi kom stærkt ud, spillede hårdt, holdt os til vores kampplan og sluttede med sejren,” fortalte en begejstret Smith til Fullcourt efter kampen.

Jyles Smith var kampen igennem kampafgørende, men med otte sekunder tilbage af kampen skulle han skyde to free throws for sejren, da de var bagud 72-73. Smith viste koldblodighed og ramte begge skud, som blev kampens sidste point.

“Jeg tænkte bare, at jeg ikke måtte brænde! Du kan ikke brænde, når du har kampen i hænderne, så uanset hvad du gør, så skal du bare ramme den!”

Holdkammeraten Mikael Vincents var ikke et sekund i tvivl om, at Smith nok skulle ramme begge skud, da Smith ifølge Vincents ofte fortæller, at han har Ice in his veins (is i blodet/årerne).

“Det er noget, som jeg har taget fra D’Angelo Russell [Los Angeles Lakers, red.], og det beviste sig i dag,” griner Smith.

Han var desuden imponeret over stemningen i Hørsholm Hallen, der langt fra er Danmarks største hal, men til gengæld er tilskuerne tæt på banen, hvorfor den fremstår meget intim og stemningsfuld.

“Det er en af de bedste hjemmebaner i Danmark. Top-1 eller top-2 uden tvivl. Stemningen i dag var vanvittig, og fansene kom og støttede os gennem hele kampen, hvilket gav vores mentalitet og tro på det et boost.”

Sejren tvang serien ud i et fjerde opgør på torsdag i Gentofte Hallen. SISU kan med en sejr spille sig i semifinalen, mens Hørsholm med en sejr kan tvinge kampen ud i en altafgørende kamp fem i Hørsholm Hallen.

“Vi skal gøre det samme, som vi gjorde i dag. Komme stærkt ud, spille hårdt og aggressivt, og så skal vi spille kampen, som var det vores sidste, for det er det måske. Vi skal komme ud og give den alt, hvad vi har,” slutter Smith interviewet med Fullcourt.

Foto: Boba Keseric, Fullcourt.dk

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Det 16-årige danske stortalent Marcus Engelhardt Møller har bundet sig til en tre-årig aftale med spanske Unicaja Baloncesto.

BMS Herlev Wolfpack

Dameligaens finaleserie starter i denne weekend, og her er der en optakt til de kommende finaler.

Aabyhøj IF

Dameligaens grundspil er slut, og nu venter der to spændende semifinaleserier, hvor to af holdene på papiret ser stærkest ud, men i slutspillet kan...

Hørsholm 79ers

Dette er en del af en optaksserie om holdene i Dameligaen 2020/2021. Første hold til at blive præsenteret er de forsvarende Danmarksmestre Hørsholm 79ers.

Basketligaen

Jonathan Gilling blev født d. 29. juni 1991 og er opvokset i Rungsted. Han er en af de mere erfarne spillere på det danske...

Hørsholm 79ers

Hørsholm 79ers er vinderen af årets pokalturnering på damesiden efter en sejr i finalen på 84-63 mod Værløse Blue Hawks.

Internationalt

Jyles Smith skifter Portugal ud med Bulgarien.

Aabyhøj IF

Hørsholm endte som de helt store tabere, da Aabyhøj nuppede bronzen.