Randers Cimbria har skiftet ud på trænerposten.
Kronjyderne har nemlig meldt ud på Facebook, at Jeffrey Fawme er ny mand i spidsen for klubben, der cirka halvvejs inde i sidste sæson afbrød samarbejdet med Martin Knezevic.
Resten af sæsonen var det Charlie Burgess, der førte an ude på sidelinjen, men fremover bliver det altså den tidligere BC Copenhagen-cheftræner og assistent på det danske herrelandshold, Jeffrey Fawme. Om Burgess fortsætter i trænerstaben i en anden rolle skriver klubben intet om i opslaget på Facebook.
“Jeg glæder mig meget til at blive en del af Randers Cimbrias projekt, som jeg længe har kunnet beundre på afstand. Der er sat gang i nogle virkelig stærke ting i miljøet godt ført an af Morten (Hansen, red.) og Mike (Nielsen, red.), så jeg går til opgaven med stor respekt for det arbejde, der ligger forinden min tiltræden,”
“Jeg satser på, at min energi og min faglighed kan være med til at løfte måden, vi gør tingene på i Randers Cimbria. Vi vil have skabt en kultur, der kan mærkes på gulvet, når vi kæmper for at sætte byen på landkortet og som skal inspirere endnu flere i Randers til at bakke op om et af de basketball projekter, der har allerstørst momentum i Danmark pt,” udtaler Fawme til Randers´ Facebookside.
Randers Cimbria endte på femtepladsen i Basketligaen i sidste sæson.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)