Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Brandon Norfleet skifter til konkurrent

Randers Cimbria har indgået en aftale med Brandon Norfleet, der kommer til Kronjylland efter fire sæsoner på Sydfyn hos Svendborg Rabbits.

Foto: Robert Piil

Brantley Bynum skiftede den ene vej, mens Brandon Norfleet tog turen den anden vej.

Fredag offentliggjorde Randers Cimbria på sin facebookside, at de havde skrevet kontrakt med Svendborg Rabbits-profilen Brandon Norfleet. I Randers bliver Norfleet en del af en stærk backcourt med Jonathan Klussmann og Josh Fortune, der begge for nyligt har forlænget sin kontrakt med Randers Cimbria.

“Jeg er meget spændt på at komme i gang med denne sæson. Vi har en fantastisk gruppe gutter, der kommer til holdet for at gøre det til en særlig sæson. Efter en sæson, der resulterede i en pokaltitel og en finaleserie i ligaen, føler jeg, at et skifte til Randers er den bedste mulighed for at komme tilbage dertil. At være sammen med coach Jimmy (Moore, red.) spiller en stor rolle i, at jeg har besluttet at blive i Danmark,” fortæller Brandon Norfleet til klubbens facebookside.

Norfleet forlader Svendborg Rabbits efter fire sæsoner. Den amerikanske guard kom til Sydfyn i sæsonen 2018/19 – nøjagtig samme tid som Kaninernes nye spiller, Brantley Bynum, kom til Randers. Der er altså tale om to spillere, der begge forlader en klub, de har været hos i lang tid.

I sidste sæson, der bød på en pokaltitel og sølvmedaljer i Basketligaen, snittede Norfleet 16,7 point, 3,7 rebounds og 5,2 assists per kamp for Svendborg.

Tilgangen af Norfleet er Randers Cimbrias første på spillerfronten denne sommer. På trænerfronten hentede de i sidste uge deres tidligere cheftræner, Jimmy Moore, tilbage efter – ligesom Norfleet – at have været på papir hos Svendborg Rabbits.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.