Den tidligere Horsens IC-profil, Skyler Bowlin, tager i den kommende sæson hul på sin tredje sæson i den tyske Bundesliga. Samtidig bliver hans tre sæsoner i Bundesligaen for tre forskellige klubber.
Bowlin, der i sidste sæson spillede for Science City Jena, skifter til sidste års niendeplads, S. Oliver Wuerzburg. Holdet kom dermed lige akkurat ikke med i det tyske slutspil, men var blot en enkelt sejr fra at overhæle stærke Fraport Skyliners.
Skyler Bowlin spillede i alt 32 kampe for Jena, hvor han i snit scorede 11,7 point, 2,9 rebound, 5,1 assist samt 1,6 steal – det 5. bedste antal i ligaen. Han snittede samtidig nogle bedre stats end i sæsonen før for Giessen 46ers.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.