Hvad der oprindeligt blot var en ferie i Danmark, har nu udmøntet sig en kontrakt med BC Copenhagen for den kommende sæson.
Fredag meddeler Københavnerholdet på Facebook, at de har skrevet kontrakt med den 208 centimeter høje australier Nathan Pond, der efter et par prøvetræninger, mens han var på ferie i Danmark, overbeviste BCC om at hente ham til klubben.
“Ved en ren tilfældighed rækkede Nathan (Pond, red.) ud til holdet, mens han var på ferie i Danmark. Han trænede med os et par gange, og kemien følte rigtig. Nu flytter Nathan til Danmark med sin danske kæreste for at spille for BC,” skriver københavnerne på Facebook.
Pond, der oprindeligt er fra Perth i Australien, har, siden han var 16 år, spillet semi-professionelt hjemme i den næstbedste australske række for Cockburn Cougars, mens han også har været træningsspiller for Perth Wildcats i den bedste australske liga.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)