BC Copenhagen-profilen Hannibal Salomon er fortid i klubben.
Den 23-årige dansker har nemlig skrevet under på en aftale med den spanske klub CB Tormes i den tredjebedste spanske række, LEB Plata.
Det skriver Salomons nu tidligere klub på Facebook.
“Hannibal, du har en kæmpe plads i vores hjerter. Du indkapsler alle vores BC-værdier. Vi kommer til at savne dig og håber, at vi ses igen,” skriver klubben fra Nørrebro på Facebook.
Hannibal Salomon snittede 10,6 point, 4,46 rebounds, to assists og 1,7 steals per kamp i den forgangne sæson og havde en stor aktie i holdets samlede sejr i Playoff B, hvor han i finalen mod Værløse Blue Hawks leverede en stor double-double på 15 point og 12 rebounds.
Salomon tørnede ud for Copenhagen gennem fire sæsoner. I alt blev det til 88 kampe i Copenhagen-trøjen.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)