Bakken Bears tabte pusten mod det tyrkiske tophold Banvit, der efter fyrre minutter, tog en sikker sejr på 99-82.
På trods af resultatet, kan Bakken Bears være mere end stolte af deres indsats i kampen, hvor de i store dele af kampen formåede at presse tyrkerne.
Bakken fandt sig dog først til rette i anden periode, efter at de i de første ti minutter af kampen havde svært ved at vænne sig til presset fra lægterne, og det offensive pres som Banvit lagde fra kampstart af.
Med et 11-0 run var tyrkerne nemlig hurtigt foran i opgøret. To minutter inde i anden periode var resultatet 31-30 og kampen var atter åben. Herefter stak hjemmeholdet igen fra bjørnene, men distancen blev igen mindsket i slutningen af tredje periode, hvor det danske håb var mere end levende.
Desværre tabte Bakken Bears pusten i fjerde periode, som Banvit vinder 28-16, og lægger nok distance til en sikker sejr på 99-82.
Bakken Bears bedste spiller blev Thomas Lærke der sluttede af med 18 point, 3 assists og 2 rebounds. Devaugn Akoon-Purcell fik 15 point, imens Adama Darboe og Mike Gesell begge sluttede af med 12 point.
For hjemmeholdet blev Can Maxim Mutaf topscorer med sine 26 point. Gediminas Orelik sluttede af med 25, imens Damian Kulig fik 16 point.
Flot præstation af Bakken Bears
Det danske tophold måtte erkende nederlaget, men kan være utroligt tilfredse med præstationen mod et af tyrkiets absolut bedste hold i øjeblikket.
Banvit BK er nemlig startet denne sæson i den tyrkiske liga med 7 sejre i 8 kampe, og indtager dermed førstepladsen foran Euroleague-mandskaberne Fenerbahce Istanbul, Anadolu Efes, Darussafaka Dogus Istanbul og Galatasaray.
Sejren betyder at Banvit i øjeblikket ligger nr. 2 på tabellen med 5 sejre og blot 1 nederlag, imens Bakken Bears stadigvæk indtager bundplaceringen som otter med deres 5 nederlag og en enkelt sejr.
Næste opgør for Bakken Bears er tirsdag den 6. december hvor aarhusianerne møder CEZ Nymburk på udebane i tjekkiet.
Læs også
SISU og Dranginis drillede Bakken Bears på hjemmebane
Israelere var bare for stærke for Bakken Bears
Bakken Bears overraskede med første sejr i Champions League
Foto: FIBA Basketball Champions League
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.