Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Rabbits tager sikker sejr over Copenhagen

Copenhagen Basketball vandt endnu en periode over et Pro A hold, men måtte sande overmagten mod Svendborg Rabbits.

Foto: Robert Piil

Mandag aften var der ø-råd: Sjælland mod fyn, da Svendborg Rabbits tog imod Copenhagen Basketball i kaninhulen. Svendborg var slet ikke i humor til en tæt kamp, så de kørte Copenhagen over i første periode. Copenhagen kom sig aldrig og måtte se sig besejret 95-65.

Rabbits kom til kampen ubesejret efter en neglebidder over FOG Næstved, de vandt 64-62. Copenhagen havde to nederlag i bagagen, men havde vist flotte takter mod Bakken Bears og Horsens IC.

Copenhagen kunne ikke finde det gode spil frem i første periode. Svendborg tillod det simpelthen ikke. Som Horsens gjorde mod Copenhagen, lagde Rabbits et massivt helbanepres, der tvang Copenhagen til adskillige turnovers og fejl.

Efter blot fem minutter havde Copenhagen hele fem fejl.
Det hjalp ikke Copenhagen, at Rabbits skød deres egen hule i smadder og fik det til at regne ind med point fra to- og trepointland.

Efter ti minutters spil havde Svendborg trampet sig foran 26-8, og det lignede en regulær basketlektion, men Copenhagen var ikke villige til at lægge sig helt ned.

De viste, at de sagtens kan spille god bold. I takt med at Rabbits nedjusterede deres presspil begyndte københavnerne at ramme deres skud. Omend Copenhagen ikke bragte sig tilbage i opgøret, vandt de anden periode 23-19.

Skaderne kaninerne havde forvoldt i første periode var dog for voldsomme, og selvom Copenhagen viste udmærket spil, blev det aldrig en tæt affære. Rabbits traskede sig til en sikker sejr på 95-65

For hjemmeholdet var money man Leornardo Carlino en varm herre og Rabbits’ topscorer med 18 point. For Copenhagen var Patrick Burke topscorer med 22 point, mens Nicklas Jønssons sled sig til en solid præstation med 15 point og fem rebounds.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

For mange danske trænere er det helt store mål at prøve sig af i udlandet, og her er Svendborg-træneren ingen undtagelse.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.