Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Officielt: Josh Fortune tager skridtet videre

Josh Fortune, som var en af de helt store profiler på Randers Cimbria-mandskabet i sidste sæson, har valgt at søge nye græsgange og forlader sidste sæsons sølvvindere til fordel for BC Zaporizhye-ZOG, som spiller i den bedste Ukrainske række.

Foto: FN Sportsfoto

De seneste ugers spekulationer fra Randers-lejren er gået på, om det var muligt at hente en af profilerne fra sidste sæson tilbage til den kommende sæson, men nu står det klart: Josh Fortune vender ikke tilbage til Randers Cimbria og Basketligaen.

Josh Fortune skal i den kommende sæson tørne ud for BC Zaporizhye-ZOG i den bedste ukrainske række og tager skridtet til Ukraine ligesom den tidligere Randers Cimbria-spiller, Kyndahl Hill, gjorde dengang han var iført Cimbria-trøjen.

Randers Cimbria havde gerne set amerikanske Fortune vende tilbage og tage en sæson til i Basketligaen, men på trods af et godt tilbud fra Randers, var Fortune fast indstillet på at indlede et nyt kapitel i hans indtil nu tidlige karriere og forlade Basketligaen.

“Vi gav ham et godt tilbud, men han valgte Ukraine – Sådan er gamet. Det er et flot skridt op, og også et cadeu til klubben, når spillere vi har haft, tager til flotte adresser i større europæiske ligaer,” fortæller Mike Nielsen, som er forretningsfører i Randers Cimbria og hovedansvarlig for at rekruttere nye spillere, til Fullcourt.dk.

Mike Nielsen fortæller yderligere, at Cimbria-organisationen er utroligt glade på Fortunes vegne, og at han var en fantastisk person, som gennem den forgange sæson var top professionel.

Den 193 centimeter høje guard vil i den kommende sæson tage hul på hans fjerde sæson som professionel basketballspiller og har i karrieren, udover Danmark, været et smut forbi Tyskland, Israel og Ungarn.

Fortune spillede 18 kampe i Basketligaen for kronjyderne og snittede 16,2 point, 5 rebounds, 2,6 assists og 1,6 steals.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.