Det nostalgiske slutspil i NBA – vores uforglemmelige minder

Hvad er den vildeste afslutning på en slutspilskamp du husker?

Steffen Kartman:

Miami Heat mod San Antonio Spurs kamp 6 i 2013. Ray Allen’s 3’er fra hjørnet. Jeg har stadig problemer med at se den kamp. Ray Allen satte sin karrieres største skud, og Gregg Popovich lavede sin største trænerfejl nogensinde; ikke at have Tim Duncan på banen i den sidste aktion. Om jeg lå i fosterstilling efter dén afslutning, lader vi være usagt.

Kristian Hofstedt:

Kamp 6, finaleserien – Miami Heat mod San Antonio Spurs. Ray Allen rammer karrierens vigtigste 3’er ud af hans 2973. Serien var i Spurs’ favør. De lå til at løbe med mesterskabet endnu en gang.

I øjeblikket, hvor LeBron James forsøger en 3’er og brænder med fem sekunder tilbage, virker serien afgjort. Men Chris Bosh får på mirakuløs vis fat i rebounden omringet af tre modstandere. Ray Allen modtager bolden, mens han stadig bevæger sig baglæns mod trepointslinjen. Han rammer skuddet og sikrer en kamp syv. En kamp som Miami Heat vinder, og derved var de mestre i verdens bedste basketliga.

Anders Wedén:

Tilbage i 13-14 sæsonen tog Dallas Mavericks imod lokalrivalerne fra San Antonio Spurs i første runde af slutspillet. Det var kamp tre, og serien var på daværende tidspunkt uafgjort med én sejr til hvert hold.

Med 1,7 sekunder tilbage sætter José Calderón gang i spillet med en afleveringen til den dengang 37-årige Vince Carter. Få sekunder senere selvantænder hele arenaen. Detaljen med den lille skudfinte fra Carter er prikken over i’et. I dette moment opstod samme magiske følelse som i 2011, da Dallas sensationelt gik hele vejen.

Nicklas Ravn:
Western Conference kvartfinaler i 2014 – kamp 6 mellem Houston Rockets og Portland Trail Blazers. En vanvittig intens, spændende og lige kamp fra start til ende. Det var en kamp, der fik ens baskethjerte til at banke hurtigere end normalt. Parsons fra Rockets scorer et layup, med 0,9 sekunder tilbage af kampen, så det står 98-96 i deres favør. 0,9 sekunder virker umuligt at skulle nå at score på, men som enhver basketfan ved, så er det rigeligt med tid i NBA. Trail Blazers fik sat et helt perfekt indspil op, som resulterede i en fri Damian Lillard, der fik sendt et vellykket trepointsskud afsted. Moda Center eksploderede. Lillard har haft min fulde respekt lige siden den kamp.

Hvilken er den vildeste slutspilskamp du husker?

Nicklas Ravn: 

Vi skal tilbage til finalerne i 2010, kamp syv. Det var mellem Boston Celtics og Los Angeles Lakers, som havde The Big Three på østkysten, og Kobe og Gasol på vestkysten. Kampene mellem de to hold havde altid en kæmpe underholdningsværdi. De to mest vindende klubber med så meget historie. Når de mødtes, om det var i slutspil eller ej, var det præget af intensitet og store følelser. Kamp syv var kulminationen på en vild serie, hvor begge spillede op til deres bedste. Det var dog Lakers som vandt 79-83 og blev mestre det år. I mine øjne var de to holds opgør nogle af de mest intense og klassiske vi har set siden start nullerne.

Anders Wedén:

Jeg er nødt til at gå med den mytiske kamp syv fra 2016 finalen mellem Cavaliers og Warriors her. Den kamp havde alt det, som man elsker ,ikke blot ved basket, men sport generelt. Kampen er det tætteste jeg har været på en realistisk version af Space Jam. Hele serien havde Warriors været gigantiske favoritter og førte som bekendt 3-1 i serien. LeBron leverer på et fantomniveau i kampen ligesom i resten af serien, og laver i kampens hede det bedste block jeg nogensinde har set. Afslutningen med Kyrie Irvings 3’er er ren baskethistorie.

På trods af en status som neutral tilskuer til kampen lykkedes det mig at fælde en enkelt tåre over billederne af en helt færdig LeBron James. Kontrasten mellem ekstatiske Cavaliers-spillere og helt målløse Warriors-spillere i Oracle Arena giver mig stadig gåsehud, da den viser alle de følelser som sport indeholder.

Kristian Hofstedt:

Der er noget magisk over kamp syv i finaleserien i 2016. LeBron James med de famøse ord; ‘Cleveland! This is for you‘, runger stadig i mine ører.

Byen havde ikke vundet et mesterskab i nogen sportsgren i over 50 år. The Kid from Akron holdt sit løfte og vandt et mesterskab for hans hjemstavn. De sidste fire minutter af kampen er ikoniske. LeBron James laver et af historiens vildeste blocks. Efterfulgt af en vanvittig 3’er fra Kyrie Irving.

Steph Curry kunne have gjort det onde ved Cleveland. Han blev dækket op på klos hold af Kevin Love, hvilket holdt Clevelands føring. Det var første og eneste gang et hold kom tilbage fra at være bagud 3-1 i kampe, for derefter at vinde mesterskabet.

Steffen Kartman:

Jeg har et blødt punkt for de kampe mellem det gamle Steve Nash Suns-hold og Spurs i slutningen af sidste årti. Spurs har jeg altid holdt med, men var ligesom mange andre forført af den sjove spillestil, som Nash og Suns spillede.

Særligt første kamp i første runde af 2008 var noget helt specielt. Tim Duncan havde 40 point og ramte sin første 3’er i sæsonen, da han sendte kampen i dobbelt overtid. Det var en af de kampe, som (for mig) virkelig cementerede Duncan som den bedste spiller i NBA i årtiet efter Jordan. Jeg husker alle kampene, som værende Spurs’ største forsvarspræstationer. At de kunne stoppe 7 seconds or less-angrebet var altid imponerende. Men at gense den regulære spilletid ende 93-93 var alligevel en øjenåbner oven på den sæson, vi har haft i år.

Hvad er den mest dominerende spillerpræstation i en enkelt slutspilskamp du husker?

Anders Wedén:

Vi skal ikke længere tilbage end sidste år. Det drejer sig helt præcist om kamp seks i Eastern Conference Finals mellem Cleveland Cavaliers og Boston Celtics. Cavaliers var bagud 3-2 i serien, så det var ren vind eller forsvind.

Jeg har aldrig før set én spiller bære et hold på samme måde som LeBron bar Cavs i den kamp. Det var, uden at overdrive, ham imod Celtics. Nok havde han båret sit hold i hele slutspillet, men det var alligevel overraskende at han kunne blive ved med at gøre det mod et mandskab af den kaliber. King James blev noteret for 46 points – 11 rebounds – 9 assists – 3 steals. At kunne dominere en Conference Finals på den måde i en alder af 33 år er mageløst.

Steffen Kartman:

I 2007 leverede en 22-årig LeBron James den største playoffs-præstation, jeg har set. 48 point mod Detroit Pistons i Eastern Conference Finals’ femte kamp. Han scorede 25 point ud af Clevelands sidste 29. Han gjorde det i en mega fed mørkeblå uniform. Han gjorde det uden at skyde 3’ere. Det var ren styrke og atletiske evner. Og det var ikke noget, som nogen burde kunne gøre mod det Pistons-hold! De var toppen af East i den periode (det er ment som et kompliment!) og et helt fantastisk forsvarshold. LeBron var landet, og her startede hans historiske karrierer for alvor.

Nicklas Ravn:

Der er så mange vilde spillerpræstationer gennem tiden, og jeg har her valgt Kobe Bryant, som har utallige vanvittige kampe i slutspillet. Èn af dem jeg husker bedst, er fra 2008 i førsterunde – kamp to mellem Los Angeles Lakers og Denver Nuggets.

De to hold havde altid nogle vilde opgør tilbage i slut-nullerne. Kobe var bare Kobe i den kamp. Han kunne nærmest ikke ramme ved siden af og var vanvittigt dominerende. Han Scorede 49 points og havde ti assists. Det var alt fra pressede trepointsskud til alley-oop-dunks. Kobe kunne om nogen få den kugle igennem ringen.

Kristian Hofstedt:

Vi skal dårligt nok bladre en enkelt side i historiebøgerne. Vi skal tilbage til første kamp af finalerne sidste år. LeBron James havde slidt og slæbt sig selv halvt ihjel for at nå finalerne. Det stoppede ham ikke for at dominere endnu en kamp. Clevelands succes kan testamenteres til ham og ingen andre er i nærheden. 51 point, otte rebounds og otte assists blev det til. Cleveland havde vundet kampen, hvis ikke J.R. Smith havde glemt stillingen i sidste sekund.

Hvilken serie husker du bedst og hvorfor?

Kristian Hofstedt:

Finalen i 2016, vil for mig stå som den bedste serie jeg har oplevet. Cleveland Cavaliers gjorde det umulige. De vendt en stilling på 3-1 til at vinde serien i syv kampe. Det er det vildeste comeback i NBA’s historie. Hele den serie var med til gøre LeBron James til en kandidat som den bedste spiller nogensinde. Det skal også nævnes, at Warriors det år havde slået rekorden for flest sejre i grundspillet.

Rent statistisk slog Cleveland, det bedste holde nogensinde.

Nicklas Ravn: Finalen i 2016 mellem Golden State Warriors og Cleveland Cavaliers står klarest i min hukommelse. LeBron James og resten af Cavs-mandskabet stod med ryggen til muren nede 3-1 og formåede at vinde i kamp syv på udebane. Det var første gang i NBA’s historie og klart et af de vildeste comebacks. Der var så mange vilde individuelle præstationer over de syv kampe, som gjorde serien så spektakulær. Her kan afslutningsvist nævnes Lebron James’ i kamp syv, hvor han fik en triple-double med 27 points, 11 assist og 11 rebounds.

Steffen Kartman:

Vi skal ikke så lang tid tilbage. Finaleserierne i 2013 og 2014 mellem Spurs og Heat husker jeg klokkeklart. I 2013 forventede ingen, at de aldrende Spurs kunne følge med Miamis atletiske trio, men med en sejr i første kamp efter et Tony Parker-skud over James, fulgte en legendarisk serie. Serien i 2014 fik meget lykkeligere slutning for mig. Samtidig fik vi vist noget af det flotteste basketball nogensinde. Og det klareste øjeblik i min hukommelse fra disse to serier: Da en 36-årig Manu Ginobili efter en horribel serie i 2013 (hvor alle sagde, at han var blevet for gammel) nedlagde Dinosauren Chris Bosh:

Anders Wedén:

Én bestemt serie står knivskarp for mig, og minder mig altid om, hvad det bedste ved slutspillet er. Indiana Pacers mod Miami Heat i 2012-13 sæsonen.

Stort set hver eneste point i samtlige syv kampe som serien gik i, følte man var livsvigtigt. Der var en helt unik intensitet som man, uden at tale nutidens NBA ned, godt kan savne en gang imellem. Duellen mellem en ung stjerne i Paul George og LeBron James var simpelthen en af de bedste matchups i mange år. Jeg mindes samtidig ikke et meget bedre sortiment af karismatiske spillere som i denne serie. Typer som Ray Allen, Lance Stephenson, og halvdanske Chris ‘Birdman’ Andersen satte ekstra kulør på showet. Sidstnævnte blev først hentet ind på en ti-dagskontrakt, men endte med at være en kæmpe gevinst i serien. Det var bare én af de mange charmer ved serien.

Hos Pacers sørgede David West og Roy Hibbert for et mindeværdigt godt forsvar. Det var desværre ikke nok for Pacers, som måtte se Heat vinde serien i kamp syv.

https://www.youtube.com/watch?v=mHkY0XPawXE