Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

Sergio LLull kåret som EuroLeague MVP for sæsonen

Sergio Llull vinder turneringens MVP pris for denne sæson, som den blot tredje spanier i EuroLeague.

Sergio Llull blev lørdag aften kåret som sæsonens MVP i EuroLeague, ved en stor pris-gala i Ciragan Palace i Istanbul.

Sergio Llull blev den 12. spiller til at modtage prisen efter at turneringen indførte MVP-prisen i 2005. Han er blot tredje spanier til at vinde titlen, efter at Juan Carlos Navarro vandt den i 2009 og Sergio Rodriguez i 2014. Llull spiller i øjeblikket sin 10. sæson for Real Madrid, efter at han kom til klubben fra Basquet Manresa i 2007.

Den spanske guard er Real Madrids altoverskyggende leder på banen, og holdets offensive motor. Han har startet i alle 32 kampe i grundspillet for madrilianerne, og snittet career-best 16,4 point, 5,9 assists, og 2,2 trepointsscoringer pr. kamp i denne sæson.

I semifinalen leverede han en stor præstation med sine 28 point og 8 assists, da ingen andre kunne. Desværre for ham og Madrid, blev de slået ud af Fenerbahce, og må derfor nøjes med at spille om tredjepladsen i turneringen, søndag aften mod CSKA Moscow.

Læs også

Fenerbahce tilbage i finalen for andet år i træk efter sejren over Real Madrid i semifinalen

Deja-Vu i Istanbul, da Olympiacos endnu en gang satte en stopper for CSKA Moscow

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

EuroLeague

Det danske trænertalent Johs Andersen tager et stort skridt i karrieren, når han fra den kommende sæson bliver en del af trænerstaben hos den...

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.