Chicago Bulls: I fredagens opgør mod Denver Nuggets måtte Bulls-profilen Jimmy Butler forlade banen med et beskadiget knæ. Hele Bulls-lejren har holdet vejret henover weekenden, men søndag kunne en MRI-scanning vise, at Butler bare havde forstrukket noget i det venstre knæ, og at der ikke var sket nogen alvorlig skade.
Man frygtede ellers det værste, da Butler skulle hjælpes ud, og hovedpersonen selv har også været ude at sige, at han havde det forfærdeligt, da han kunne mærke et smæld i knæet.
Head coach Hoiberg udtaler til nba.com, at han ikke ved, hvornår Butler er klar igen, og at man ikke kan sige, om han bliver klar til weekendens All-Star kamp.
Man kan dog glæde sig over i Bulls-lejren, at Mike Dunleavy er tilbage efter hans operation i ryggen, som har holdt ham ude i hele den indeværende sæson.
Butler har hidtil i sæsonen snittet 22,4 point, 5,2 rebounds og 4,3 assist.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































