Hvis ikke danske Frida Formann i forvejen var på diverse WNBA-scouts´ radar, må hun efterhånden være kommet det.
Den 22-årige dansker har været storspillende for sit hold Colorado Buffaloes i denne sæson, og tirsdagens kamp mod UT Arlington var ingen undtagelse.
Buffaloes-guarden var igen i hopla og tangerede for anden gang i denne sæson skolens rekord for flest ramte treere med syv ramte fra distancen. Formann skød syv for ti fra treeren og var atter uhyre effektiv.
Artiklen fortsætter under opslaget
Frida ties the school record for the second time this season her 7th 3️⃣ of the game!@Fridaformann // #GoBuffs pic.twitter.com/Y3thjgH2RN
— Colorado Women's Basketball 🦬 (@CUBuffsWBB) December 5, 2023
Seks af de syv fuldtræffere kom i første halvleg, og dette er en ny skolerekord for flest trepointsscoringer i en enkelt halvleg.
Formann endte som opgørets topscorer med 23 point, og danskerens præstation var med til at bane vejen til sejr på 95-74 mod UT Arlington.
Den danske landsholdsspiller er for tiden i fremragende form for sit college-hold, der har sejret i ni ud af ti kampe i denne sæson, og særligt fra trepointsland har hun været en kæmpe trussel.
Over de seneste fire kampe skyder Formann vanvittig imponerende 21 for 37 bag den forjættede trepointslinje, hvilket er en trepointsprocent på 57 procent.
Frida Formann’s draft stock has risen exponentially so far this season 📈Easily one of the top 5 best 3-point snipers in the college game 🎯
— E J 🏀 (@EJayArrow) December 5, 2023
Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)