Torsdag formiddag skulle grupperne til næste runde af Præ-kvalifikationen til EuroBasket 2025 findes. Der skulle findes tre grupper med fire lande i hver gruppe.
De 12 lande, som skulle fordeles var:
Bulgarien, Cypern, Danmark, Kroatien, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet og Østrig.
Danmark havnede i Gruppe D, hvor de skal møde Nordmakedonien, Norge og Slovakiet. Det betyder, at Danmark for anden gang i præ-kvalifikationen skal møde Norge.
De andre to grupper var gruppe E og gruppe F
I gruppe E skal Polen, Østrig, Schweiz og Kroatien mødes. Holdene i gruppe F er Cypern, Rumænien, Portugal og Bulgarien.
Kampene i denne runde af Præ-kvalifikationen skal spilles i august 2022, november 2022 og februar 2023, men datoerne for kampene er ikke fastlagt endnu.
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.









































































