fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Internationalt

Allan Foss forlænger som dansk landstræner

Allan Foss fortsætter som landstræner for Danmark frem til 2029.

Foto: fiba.basketball

I sidste uge bragte Fullcourt.dk et interview med Danmarks landstræner, Allan Foss, hvor han gav et indblik i den langsigtede strategi, han har implementeret i sit landsholdsprogram, siden han i 2022 tog over.

Her fortalte han, at han både tænker på nutiden og fremtiden, når han udtager sit hold, og trods Danmark ikke skal til EM til sommer, var kvalifikationen langt fra en skuffelse, for Danmark ´har bygget noget af stien for fremtiden´.

“Det her er en proces”, udtalte Foss, og den proces får han mulighed for at fortsætte med med at udvikle.

Fredag formiddag har Danmarks Basketball Forbund nemlig offentliggjort, at Allan Foss har skrevet under på en kontraktforlængelse, der holder ham på posten frem til 2029.

“Vi er meget tilfredse med det arbejde, Allan har udført i de første to år som landstræner, og der har været en gensidig interesse i at forlænge kontrakten. At sikre kontinuitet for både herrelandsholdet og udvikling nedefra føles rigtig godt. Vi har nu et rigtig godt samarbejde med U20-landsholdet og Allan har forbedret kommunikationen med både internationale klubber og de danske Basketliga-klubber,” siger sportschef i Danmarks Basketball-Forbund, Jörgen Fastberg, og fortsætter:

“Herrelandsholdet har taget yderligere skridt de seneste år og spiller nu mod nationer, der har mindst 15 spillere i deres bruttotrup, som spiller i verdens top 10 ligaer. Vi har øget vores antal til fem spillere, men vi skal have op på 10 spillere, der har hverdagsroller i top-10 ligaer, før vi for alvor kan forvente at kvalificere os og vinde kampe i EM- og VM-playoffs,”

“Kontinuiteten med Allan vil bidrage positivt i denne flerårige proces, og vi ser frem til at se ham fortsætte arbejdet med at udvikle teamet.”

Siden Foss tog over for Arnel Dedic i 2022 har han stået i spidsen for Danmark 16 gange med otte sejre og otte nederlag til følge.

Du kan læse vores interview med Allan Foss ved at klikke her.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

FIBA World Cup

Fullcourt har talt med den danske landstræner, Allan Foss, forud for de to svære VM-kvalifikationskampe mod Georgien. Landstræneren må, ud over Markus Møller, der...

Dansk Basket

I weekenden 31. januar–1. februar blev årets ungdomspokal Final 4 afviklet i Vejlby-Risskov Hallerne i Aarhus, hvor der blev kåret ni forskellige pokalmestre på...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Noah Nørgaard viste sig frem fra sin absolut bedste side til den netop afsluttede NBA Academy Games-turnering i USA.

Internationalt

Noah Nørgaard er i disse dage i USA, hvor han er inviteret til at deltage i en prestigefyldt ungdomsturnering arrangeret af NBA.

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Internationalt

Tobias Jensen var en af Ulm bedste spillere i torsdagens femte finale i Bundesligaen. Det har nu resulteret i, at han er blevet kåret...