Med en sejr i kamp syv mod Dallas Mavericks kunne Los Angeles Clippers findes i anden runde af slutspillet for andet år det streg. Det samme gjorde sig gældende for Utah Jazz, som leverede et ‘gentleman sweep’ med deres sejr over Memphis Grizzlies. 4-1 endte den.
Vivint Arena i Salt Lake City lagde rammerne til et årets hidtil bedste kampe. 18007 mennesker var dukket op for at støtte deres elskede hjemmehold i anden runde af årets slutspil og fyldte dermed Jazz-arenaen, som husker man det fra før corona.
Jazz måtte undvære deres vigtige veteran og All Star i Mike Conley, som sad ude med en forstrækning i sit højre baglår. Det gav ekstra tid til Donovan Mitchell, som kvitterede med 45 point og en sejr i første kamp. Kampen endte 109-112.
Paul George scorede 20 point på sølle 4-17 fra gulvet, og Kawhi Leonard var en skygge af sig selv med sine 23 point og -12 i +-.
Game of runs
Man kalder ofte Basketball for et “game of runs” med reference til kampens skiftende pointsstimer kampens hold imellem. Det var kampen mellem Utah Jazz og Los Angeles Clippers et godt eksempel på. Donovan Mitchell var skarp fra start og bragte hurtigt sit hold foran 2-10 med blandt andet to trepointsscoringer.
Herefter scorede Jazz to straffe og brændte 21 skud i streg. I mellemtiden kom et velspillende Clippers-mandskab i gang og bragte sig foran 25-12. Kun med nød og næppe reddede Jordan Clarkson en skidt første periode for hjemmeholdet ved at score to trepointsscoringer i streg og reducere stillingen til 25-18.
Det samme skete i tredje periode, da Jazz spiste sig ind på Clippers igen, og igen i fjerde da Jazz bragte sig foran med ti point. På samme måde var Clippers ved at spise sig tilbage til sidst i kampen, inden Gobert endegyldigt sikrede hjemmeholdet sejren.
Alt tyder på at det vil blive en tæt serie fremover, og med to så dygtige forsvarshold kommer det til at have en betydning, hvis man får for stor en point-tørke. Også det, var kampen i nat et godt eksempel på.
(Endnu) en vanvittig slutspilspræstation af Mitchell
I Mike Conleys fravær var det sikkert og vist, at Donovan Mitchell ville få en stor rolle i nattens kamp, og det var tydeligt, at træner Quin Snyder havde givet den unge stjerne grønt lys til at sende sit skud afsted. Hvor som helst, når som helst. Han var rigtig god i starten af kampen, men forsvandt en smule i slutningen af første og i anden periode.
Det var imidlertid for at genopstå med fuld effekt i tredje periode, hvor han tog hele holdet på sin skuldre og ramte den ene trepointscoring efter den anden. Han sørgede for at barbere det 13-points forspring, som Clippers havde skabt sig i første halvleg, ned næsten ene mand.
Med præcis tre minutter tilbage af tredje periode kunne han i et fastbreak aflevere bolden videre til Royce O’Neale, som lagde bolden sikkert i kurven, og dermed bringe Utah Jazz foran for første gang siden første periode ved stillingen 71-72. Med Mitchell ved roret vandt Jazz tredje periode med cifrene 19-32, hvilket var en stor X-factor i at besejre Clippers.
Mitchell var kampens altoverskyggende stjerne. Han sluttede med 45 point på 16 for 30 fra gulvet. Dertil lavede han fem assists, tre rebounds og et steal og et block.
Mitchells præstation bragte ham sågar på en delt rekord med Utah Jazz måske største legende, Karl Malone.
🔥 45 PTS for @spidadmitchell
🔥 32 in the 2nd halfDonovan Mitchell’s 4th 40+ point #NBAPlayoffs game ties him with Karl Malone for the most in franchise history and powers the @utahjazz in Game 1! #ThatsGame pic.twitter.com/C3Qa3d7AsO
— NBA (@NBA) June 9, 2021
Gobert kalder game
Efter et run fra Jazz i tredje periode var stillingen 79-79 inden fjerde, og kampen skulle nu afgøres.
Hjemmeholdet kom bedst fra start og efter halvdelen af sidste periode fejlede Reggie Jackson ud med sin sjette fejl, og Jazz bragte sig foran med ti point, 94-104. Naturligvis med Donavan Mitchell som omdrejningspunktet i angrebsenden.
Det var en hårdt-spillet kamp, og fejlproblemer var i det hele taget en historie i nattens opgør. I første halvleg lykkedes det DeMarcus Cousins at lave tre fejl på fire minutter, og Kawhi måtte også sætte sig ud med tre fejl helt til slut i anden periode. Derfor havde begge hold naturligvis også holdfejl, inden der var spillet seks minutter af fjerde periode, og kampen blev i høj grad afgjort bag straffelinjen.
På trods af Mitchells magtdemonstation blev kampen dog afgjort på bedste Utah Jazz-manér – i forsvarsenden. Jazz var ligaens tredjebedste forsvarshold i den regulære sæson med en defensive rating på 107,5. Det har de ikke kunne leve op til i slutspillet indtil nu, men i nattens kamp faldt der nogle brikker på plads i forsvaret.
Det manifisterede sig i en vanvittig slutning, hvor hele Jazz-mandskabet viste, hvorfor de skal tages alvorligt, og Rudy Gobert viste, hvorfor han har vundet årets forsvarspiller flere gange.
Se eller gense den vilde afslutning og Gobert’s kampafgørende block på Marcus Morris i videoen forneden.
Kamp to spilles klokken 04:30 dansk tid natten mellem torsdag og fredag. Her skal Clippers igen forsøge at snuppe en udebanesejr fra Jazz. I kan følge resten af serien her på Fullcourt.
27-årig skribent bosat i Århus. Følger NBA på tæt hold og har altid været stor Los Angeles Lakers fan.