To 30-points triple doubles i samme kamp fra Denver Nuggets stjerneduo.
Nikola Jokic og Jamal Murray tog holdet på skuldrene og bar dem til en sejr over Miami Heat i kamp tre.
Det var ellers en kamp, der gik frem og tilbage i de to første perioder. I anden halvleg viste Denver Nuggets så, at de kunne skrue op for niveauet.
Det var her særligt deres dynamiske duo, der dominerede alle facetter af offensiven.
Nikola Jokic havde 32 point, 21 rebounds og ti assists. Han er dermed den første spiller i historien til at have en 30/20/10-kamp i NBA finalerne.
Jamal Murray leverede 34 point, ti rebounds og ti assists.
Nuggets-duoen blev derfor også de første holdkammerater i NBA’s historie (grundspillet, slutspillet eller finalerne) til at præstere en 30-points triple double.
Disse vanvittige præstationer af de to stjernespillere bidrog til, at de vandt 109-94 i kamp tre på Miami Heats hjemmebane.
Efter kampen blev Nikola Jokic spurgt ind til sin historiske statistiske præstation, hvortil han køligt svarede:
“Jeg er ligeglad. Det er bare en statistik”. (Se hele svaret i nedenstående tweet)
Nuggets fører derfor serien 2-1.
Kamp fire spilles natten til lørdag klokken 2:30 dansk tid i Miami.
Nikola Jokic in the NBA Finals
33.3 points
14 rebounds
9.3 assists61.5 2PT%
44.4 3PT%
85.7 FT%First player in Finals history with a 30/20/10 game tonight.
Jokic: “I don’t care. It’s just a stat.”
pic.twitter.com/VRzFL4jLnU— Kevin O'Connor (@KevinOConnorNBA) June 8, 2023
Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.