Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Nyhedsoversigt

Mere NBA – Nu på dk4 og DR3

DR3 og dk4 har tidligere samarbejdet, da der blev vist OL i London i 2012. Nu udvider de to kanaler samarbejdet, og det betyder mere NBA til danskerne!

LA Lakers_Keith Allison

DR3 og dk4 har indgået et historisk samarbejde, der gør at begge kanaler fremover kommer til at vise NBA på de danske skærme. Et initiativ der allerede starter i næste uge og som i sin helhed er en enorm positiv fremgang for basketball i Danmark.

Samarbejdet mellem de to kanaler går ud på at det er dk4 der leverer produktionen. Dette betyder at det er Thomas Bilde og Peter Wang som vil være kommentatorer på begge kanaler.

– Vi går mod strømmen med denne aftale. Hvor mange andre tv stationer kæmper om sportsrettigheder indbyrdes, er dette samarbejde til fordel for både dk4 og DR3. Vi udvider antallet af NBA kampe på dansk tv til det dobbelte, og DR3 bliver medejer og medspiller på udsendelserne, som vi fremadrettet vil udvikle sammen i de rammer, som seerne kender. Vi styrker produktet til gavn for NBA, for basketball i Danmark og vigtigst af alt de mange danske NBA-fans, udtaler dk4’s sportschef, Kristian Hyldgaard på kanalens site.

Læs også: Fem ting fra NBA sæsonens første uge

Kristian Hyldgaard forklarer at det er stadig dk4 der har rettighederne til NBA i Danmark, men at dette blot udvides til at der også vises kampe på DR3.

– Det er fortsat dk4, der ejer rettigheder til NBA i Danmark, og vi sublicenserer udvalgte kampe til DR3.
Vi har brugt mange år og kræfter på at bygge basketball og NBA op til den succes, det er i dag. Basketball er en vigtig del af dk4’s identitet, men for os handler det ikke kun om eksklusiviteten. Det handler også om udbredelse. Vi har nu fået endnu en engageret medspiller, som vil være med til at øge udbredelsen og omtalen af basketball i Danmark, siger Kristian Hyldgaard på dk4’s site.

Der er i alt i denne sæson programsat 80 kampe som skal vises til det danske publikum, og som desuden skal transmitteres fra dk4’s sports-studie i Aarhus. Med samarbejdet med DR3 kan sporten nu blive eksponeret i en endnu større omfang end hidtil.

Kommende NBA kampe:

dk4 – Søndag kl. 18.00: New York Knicks – San Antonio Spurs

DR3 – Søndag d. 17/11 kl. 19.00: Toronto Raptors – Portland Trailblazers

DR3 – Søndag d. 24/11 kl. 21.30: Chicago Bulls – L.A. Clippers

dk4 – Søndag d. 1/12 kl. 19.00: Toronto Raptors – Denver Nuggets
kl. 21.30: L.A. Clippers – Indiana Pacers

(Foto: Flickr – Keith Allison)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.