Den 31-årige guard, der vandt NBA-mesterskabet med Toronto Raptors den seneste sæson, skifter nu klub og kontinent. Lin har stået på free-agent markedet siden juli, men ingen interesse fra nogen NBA-klubber. Nu skal han spille for Beijing Ducks, som er repræsenteret i Kinas bedste liga, CBA. Et hold, der røg de ud i kvartfinalerne i play-off sidste år, men spås til at komme langt i dette års turnering.
Jeremy Lin har været på otte forskellige hold over de sidste ni år, hvor han blandt andet har spillet for Houston Rockets, Brooklyn Nets, Atlanta Hawks og New York Knicks. De fleste husker nok hans tid i Knicks, da han her fik sit gennembrud i karrieren. Ud af ingen ting dominerede Lin i The Garden med spektakulære præstationer, der tog NBA med storm, og gav ham kælenavnet Linsanity.
Det var dog en æra, som varede relativ kort, da han også dengang blev free-agent over sommeren, dog rekruterede Rockets ham i to sæsoner fra 2012-2014. De seneste sæsoner har været svære for Lin, der selv udtrykte frustration over, at være på det åbne spiller-marked:
“Det har været hårdt at være free-agent, fordi jeg føler på nogle punkter, at NBA, på en måde, har givet op på mig“, udtalte han til ESPN i et interview i juli måned, og tilføjer “Det bliver hårdere for hvert år“(at finde et hold, red.).
Nu har Jeremy Lin fundet et hold, dog ikke i NBA, men i Kina, hvor han kan få en frisk start, der efter alt at dømme virker tiltrængt. Desuden kommer han til et mandskab, der har profiler med erfaring fra den bedste basketliga som ham selv. Her spiller nemlig Ekpe Udoh, der tidligere har spillet i Utah Jazz(2017-19), og Justin Hamilton , der spillede for Brooklyn Nets(2016/17).










































































