Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NCAA

US Life – Peter Møller

Forrige3 af 3Næste
Brug ← → piletaster for at skifte

Efter en lang sæson glæder rigtig mange professionelle idrætsudøvere sig til et velfortjent sommerpause. Den kan dog ikke foregå i ro og mag, som almindelige menneskers ferier. Som regel bliver spillere sendt hjem med et program i hånden og også gerne en kostvejledning, for at spilleren ikke vender tilbage 10 kilo for tung.

Peter Møller og Jacob Enevold

Peter Møller og Jacob Enevold

“Sommeren får jeg til at gå med en masse træning, nyde tiden med familien og venner. Og så var jeg jo 2 måneder med det danske landshold, før jeg tog tilbage til USA igen. Man rejser hjem til Danmark, når skolen slutter, omkring 15. maj. Man rejser så tilbage, når skolen starten omkring 17. August. Så man har en god pause derhjemme. Jeg fik et træningsprogram, som lagde utroligt meget fokus på det fysiske, et styrkeprogram og en kostplan med hjem for at komme tilbage i den bedst mulige form.”

“Desuden møder jeg også andre af de danskere, der er i USA for at spille. Det er faktisk en meget sjov oplevelse. Jeg har også mødt en del af damespillerne, som er her i USA, og så er jeg meget tæt knyttet til Jacob Enevold, som spiller på Drake, så ham tilbringer jeg altid julen med.”

Peter er i mellemtiden skiftet fra Liberty University til Metropolitan State University of Denver, og har fået sin egen lejlighed midt i byen. Han bor alene, men kammeraterne er lige om hjørnet. Spørger man Peter om valget af universitet, så er han ikke i tvivl.

“Metro State har et af de stærkeste programmer, når det kommer til udvikling. Sidste år havde de 2 spillere til try outs for Denver Nuggest og Golden State Warriors. Ud over det har de ufattelig gode resultater. De har vundet flere nationale titler og sendt spillere til top klubber i Europa. Og så ligger de midt i byen Denver, som er en virkelig fed by! Liberty, som jeg kom fra, var meget øde, jeg boede på et kæmpe campus, som stort set var det, man kunne opleve. Campus var så helt vildt fed, men jeg savnede bylivet. Nu bor jeg i Denver, som er en stor by med skyskrabere og massere fede ting, man kan lave.”

Peter Møller, Denver 5“Desuden skiftede jeg også, fordi Liberty var meget religiøse. Alt handlede om Gud og Jesus. Det blev for meget for mig. De underviste også ud fra et religiøst synspunkt, som gjorde, at den danske stat ikke godkendte min uddannelse for SU. Derfor valgte jeg at skifte, og det er faktisk meget vanskeligt, hvis man kommer fra en D1 skole. Man kan ikke bare skifte til en anden D1 skole og spille med det samme, så skal man sidde ude i et år. Men man kan godt skifte fra en D1 skole til en D2 skole og spille med det samme, så der er mange regler, der skal tages i betragtning.”

Metro State Roadrunners spiller til dagligt i NCAA Division II. Hvis man kigger på ligasystemet, så er Peter gået et niveau ned, men det skal tages i betragtning af, at han ellers ville sidde ud i et år for at leve op til de regler, der er for universitetsskifte. Hvis man spørger Peter, er der dog ikke kun tale om at gå et skridt ned.

“Der er til dels en forskel. D1 har mere talent og størrelse end D2. De bedste talenter og alle de store spillere er i D1. Men der er også kæmpe forskel på toppen og bunden i D2. De bedste hold i D2 slår de fleste hold i D1. Vi spillede f. eks. en turnering, hvor vi var det eneste D2 hold, og vi vandt turnering over 4 andre D1 hold. Men det er tydeligt at mærke forskel fra sidste år på Liberty. Dog er der ingen tvivl om, at jeg udvikler mig meget mere her, og træningen her er bedre, end jeg har prøvet før.”Peter Møller, Denver 3

“Jeg er også blevet taget rigtigt godt imod, og alle mine holdkammerater kommer jeg godt ud af det med, så det har været den perfekte velkomst for mig, og jeg føler mig allerede hjemme her i Denver. Vi startede dog ikke sæsonen så godt. Vi tabte de første kampe, da vi ikke helt kunne finde ud af at spille sammen. College verdenen er meget mere som en enhed, alt handler om at være et hold. Det er de færreste spillere, som snitter over 15 point per kamp i college. Men det er vi ved at lære nu, og vi har ni sejre og blot fire nederlag (pr. 26/1) i vores conference. ”

Peter er altså godt i gang med sin uddannelse samtidig med, at han laver det han brænder mest for – at spille basketball. Planen er klar for de næste 2½ år, men derefter er det uvist.

“Min plan er at færdiggøre alle fire år på college, det vil sige to år mere efter denne her sæson. Efter det er planen så at starte min professionelle karriere, som jeg helst ser ikke skal være i Danmark i første omgang.”

Om vi får Peter at se i den danske basketliga, må tiden altså vise, men hvis man følge Peters færd, så kan man følge ham på hans blog på Facebook – Peter Møller US Life.

Peter har været venlig, at stille billeder fra hans tid i USA til rådighed.

Forrige3 af 3Næste
Brug ← → piletaster for at skifte

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

20-årige Ogbemudia Uagboe fra Værløse Blue Hawks har for nu spillet sin sidste kamp i Basketligaen. Fra næste sæson går turen til USA på...

Internationalt

Frederik Drejer skal i næste sæson prøve kræfter med college-basket i USA. Det har han bekræftet på sin Instagram-profil.

Internationalt

March Madness er i fuldt gang, men hvordan kan man se turneringen i Danmark? Det har vi undersøgt nærmere i denne artikel.

Internationalt

Laura Ziegler og Saint Joseph's Hawks kæmpede sig heroisk tilbage i Atlantic 10-finalen, men måtte se George Mason tage titlen og den direkte plads...

Internationalt

Caroline Bornemann er efter en flot sæson for Maine Black Bears blevet anerkendt med en plads på All-Conference First Team i America East.

Internationalt

Laura Ziegler har spillet en historisk sæson på den anden side af Atlanten for Saint Joseph’s Hawks og er nu blandt de fem finalister...

NBA

Woj takker af som NBA's nyhedsmester. Efter 37 år i sportsjournalistikken går Adrian Wojnarowski på pension fra ESPN. Han forlader journalistikken for en rolle...

Internationalt

OL 2024 i Paris er sat igang, og den danske basketekspert Morten Stig Jensen forventer en underholdende turnering, hvor flere nationer har evnerne til...