Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Jaylen Browns vej til NBA-draften

Jaylen Brown(1) - California - Youtube screenshot

 

Nu er det blevet tid til et finde forstørrelsesglasset frem og kigge nærmere på endnu et talent til 2016 NBA-draften.

200 cm høj, 102 kg og en atlet med stort A. Sådan kan University of California-Berkeleys Small Forward Jaylen Brown bedst beskrives. Han snittede 14,6 points og 5,4 rebounds i hans freshman-year hos og blev udnævnt til 2016 Pac-12 Freshman of the Year. Nu er han klar til NBA. Her vil Fullcourt se nærmere på Browns styrker og svagheder.

Styrker: Jaylen Browns største styrke er hans atletiske krop. Den 19-årige knægt har allerede nu rammen til en fantastisk NBA-krop. Han er lang, stor, stærk og hurtig – han kan dominere sine modspillere med hans atletiske evner.

Hans fysik gør ham til en konstant trussel i angrebet, hvor han lever på at komme til kurven. Når først han sætter eksploderer mod kurven, er det næsten umuligt for modstanderen at stoppe ham, hvorfor han også trækker mange fejl og kommer på straffekastlinjen. Han kan også indgå i pick-and-roll spillet og derfra angribe kurven, ligesom han også er god i arbejdet med ryggen til kurven, hvor han kan bruges i isoleringsspil.

Fysikken, hans wingspan og atletiske evner er også hans store styrke i forsvarsspillet, hvor han kan lukke de fleste spillere ned. Han er desuden god til at blokere og lukke spillere ned i transition-spillet.

Svagheder: Jaylen Browns helt store svaghed er hans skudevner. Han har simpelthen et godt eller effektivt skud – hverken bag trepointslinjen (29,4%) eller på straffekastlinjen (65,4%). Hans topointseffektivitet (48,2%) er heller ikke høj nok taget i betragtning af, at han mere eller mindre lever af at komme til kurven. Dette er et område, hvor han virkelig skal udvikle sig. Han minder på dette område om Kawhi Leonard, der heller ikke var specielt godt skydende, da han også kom ind i NBA.

Desuden skal Brown videreudvikle sit angrebsspil, så han ikke kun bliver en trussel imod kurven, men også har andre bevægelser at gå til. Han skal udvikle et godt jump-shot, så han også bliver farlig fra mellemdistanen. Med et større repertoire vil han også kunne begå sig bedre i angrebet og smide færre bolde væk, hvilket han til tider har haft en tendens til at gøre lidt for meget (3,1 TO per game). Med hans størrelse og atletiske evner, kan man også forvente, at hans forsvarsspil kan forbedres. Han skal kunne dominere mere i rebound- og block-spillet.

Overordnet har Jaylen Brown alt, hvad der skal til for at blive en superstjerne i NBA. Men nu skal han først bevise sit værd i NBA og fokusere på at videreudvikle sine evner.

NBA sammenligning: Kawhi Leonard (San Antonio Spurs), Andre Igoudala (Golden State Warriors)

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

NBA

Duke University Basketballs 18-årige stjerne, Cooper Flagg, måtte natten til fredag forlade banen med en skade. Det skete i den første kamp af postseason...

NBA

Netflix annoncerede officielt den. 29 oktober via X (tidligere Twitter) castet til den nye sæson af successerien ´Starting 5', og det er ikke mindre...

NBA

Efter en overbevisende sejr i kamp fem, vinder Boston Celtics finalerne mod Dallas Mavericks 4-1 og sikrer det 18. mesterskab i holdets historie.

Bakken Bears

Gustav Knudsen får i denne weekend muligheden for at vise sig frem til Adidas Eurocamp, der spilles i Italien. Han er blevet inviteret med...

NBA

Boston Celtics' Jaylen Brown blev Eastern Conference Finals MVP, hvilket kom bag på profilen, der før er blevet overset med individuelle priser.

NBA

Efter fire sejre i træk over Indiana Pacers er Boston Celtics tilbage i NBA-finalerne anført af Jayson Tatum og Eastern Conference Finals-MVP Jaylen Brown.

Boston Celtics

NBA sæsonen er snart ved at være ovre for i år. Dermed er det blevet tid til sæsonens sidste power ranking. Der bliver fokuseret...

NBA

Klumme: Bronny James, der er søn af Lebron James, har meldt sig til NBA-draften 2024, efter han er kommet sig fra et hjertestop. Men...