Tre danskere er startere på hold, som er blevet udtaget til NCAA-mesterskabet, mens en fjerde har mulighed for at komme ind fra bænken.
Der er hele fire danskere som skal i aktion, når NCAA-mesterskabet skal afgøres. Albany Great Danes kvalificerede sig direkte ved at vinde deres konferencemesterskab. Nebraska, Arizona State og George Washington lå derimod alle sammen i den gruppe, som ikke var garanteret deltagelse, men skulle satse på udvælgelseskomiteens nåde og slap igennem.
Nebraska Cornhuskers har halvdanske Shavon Shields på holdet. Han trænede sidste sommer med det danske herrelandshold og er startende guard for Cornhuskers, hvor han også er den næstmest scorende med 12,7 points per kamp. Nebraska er 11. seedet i Vest, og kan se frem til et rivalopgør med 3. seedede Creighton i 2. runde. Nebraska skal dog først forbi Baylor på fredag.
Forward Jonathan Gilling er som Junior efterhånden veteran for Arizona State Sun Devils, som på torsdag møder Texas Longhorns i 1. runde. Arizona State er 10. seedet i Midtvest.
Læs også: Flot sæsonstart for Kevin Larsen
Power forward Kevin Larsen har sammen med resten af George Washington Colonials gjort imponerende fremskridt fra sidste sæson. Faktisk gjorde Kevin Larsen det så godt, at han blev Atlantic 10-konferencens ”Most Improved Player” 2014. Colonials skal i 1. runde på fredag møde Memphis Tigers. Colonials er 9. seedet i Øst.
Guard Anders Haas skal nok ikke regne med meget spilletid for Albany Great Danes, som spiller i en af First Four-kampene, som blev indført i 2011. Disse kvalifikationskampe foiregår mellem de fire lavest rangerede konferncevindere og de fire lavest rangerede indbudte hold. Albany møder i morgen Mount St. Mary’s Mountaineers i en kamp om at komme til at spille imod 1. seedede Florida Gators.
(Foto: Sun Devil Athletics – Steve Rodriguez)
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.