Der er kun tre dage til, at Golden State Warriors hjemme i Oracle Arena tager imod Cleveland Cavaliers. Det er en gentagelse af sidste års finale, hvor Warriors suverænt bragte trofæet tilbage til Oakland med en knusende 4-1 sejr. Nu ser situationen op til den første revanche kamp siden mesterskabsserien ud til at kunne blive en amputeret en af slagsen.
Steph Curry er trods skudøvelser og aktivitet i hallen definitivt ude af julekampene med sin skadede ankel. Draymond Green er ude med skulderproblemer, men får måske comeback i nat mod Lakers. Samtidig er Shaun Livingston og Zaza Pachulia stærkt tvivlsomme for tiden med et beskadiget knæ og skulder til henholdsvis den og den anden. Derudover var Andre Igoudala ude med influenza onsdag i sejren mod Memphis, så det er et lazaret for tiden for træner Steve Kerr.
Skaderne har betydet flere minutter til center JaVale McGee og forward Jordan Bell, og fra bænken har veteranen David West fået mere travlt end vanligt. Kampen mellem de to giganter i NBA spilles 1. juledag kl. 21.00 og kan følges på TV2 Sport, hvor man allerede fra klokken 18.00 sender tre kampe i træk.
Foto: Flickr – Keith Allison









































































