fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Warriors forlænger med endnu en stjerne: Kan se frem til dyreste trup nogensinde

Golden State Warriors forlænger med All-Star Andrew Wiggins. De ser nu ud til at have 3,7 milliarder kroner bundet op på lønninger i 2023/24-sæsonen alene.

Foto: Parkes Ousley - Flickr

Golden State Warriors var ikke i det nærige hjørne i går. Det blev offentliggjort, at de forlænger kontrakten med Andrew Wiggins, den 27-årige All-Star. Forlængelsen lyder på 4 år og 109 mio. dollars (834 mio. kroner). Derfor er Wiggins nu bundet til Warriors i 5 år, hvor han vil tjene 143 mio. dollars (1,1 mia. kroner). Det rapporterer Adrian Wojnarowski og Kendra Andrews fra ESPN.

Wiggins snittede 17 point, 4,5 rebounds, 2 assists og spillede en vigtig rolle i Warriors mesterskab sidste sæson.

Det sidste år af kontrakten er med en player-option, ifølge The Athletic’s Anthony Slater. Det betyder, at Wiggins selv kan vælge, om han vil fortsætte med kontrakten i det femte og sidste år.

Selvom man ikke skulle tro det, så var Wiggins ikke den første spiller, Warriors gjorde til milliardær i går. Også den unge Jordan Poole fik anskaffet sig en heftig kontrakt, som du kan læse mere om her.

Skal betale uhørte lønninger

De to kontraktforlængelser betyder, at Warriors står til at have en lønningsliste til sæsonen i 2023/24, som vi ikke har set før. Hvis Draymond Green vælger at bruge sin player-option til sæsonen, så vil de skulle betale 483 mio. dollars (3,7 mia. kroner) til lønninger, ifølge ESPN’s Bobby Marks.

Det vanvittige tal er grundet den såkaldte luxury tax. Det er kort fortalt, når et hold overstiger en bestemt grænse for lønninger til spillere. Her bliver de beskattet yderligere, og jo mere holdet overstiger grænsen, jo mere skat skal de betale.

Så selvom de i sæsonen “kun” skal betale lønninger for 215 mio. dollars (1,6 mia. kroner), så vil de også skulle betale 268 mio. dollars (2,1 mia. kroner) oven i som luxury tax.

Det er vel at mærke, hvis de ikke underskriver en eneste ny kontrakt inden næste sæson. Tallet vil altså kunne blive endnu højere over det næste år.

Warriors lønseddel i 2023/24

Stephen Curry – 51,9 mio. dollars

Klay Thompson – 43,2 mio. dollars

Jordan Poole – 31,3 mio. dollars

Draymond Green – 27,9 mio. dollars

Andrew Wiggins – 24,3 mio. dollars

James Wiseman – 12,1 mio. dollars

Kevon Looney – 7,5 mio. dollars

Jonathan Kuminga – 6 mio. dollars

Donte DiVincenzo – 4,7 mio. dollars

Moses Moody – 3,9 mio. dollars

Patrick Baldwin Jr. – 2,3 mio. dollars

Ryan Rollins – 1,7 mio. dollars

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Søndag blev den sidste serie færdigspillet i 1. runde af NBA-slutspillet. Se hvilke otte hold der er tilbage i slutspillet lige her.

Golden State Warriors

På lidt over en måned er skuden blevet vendt i Golden State. Man har nemlig vendt en tidlig sommerferie uden for play-in til en...

Analyser

Onsdag aften blev NBA-verdenen endnu en gang rystet af et blockbuster-trade, der sendte Jimmy Butler til Golden State Warriors. Miami Heat modtog til gengæld...

Analyser

Mens Brooklyn Nets kigger mod fremtiden, satser Golden State Warriors på nutiden og forøger deres chancer i kampen om mesterskabet.

Cleveland Cavaliers

Cleveland Cavaliers har været ustoppelige i starten af NBA-sæsonen og kan nu fejre en franchise-rekord, mens deres træner har slået en NBA-rekord. Alligevel er...

Golden State Warriors

Stephen Curry fortalte tirsdag, at han er interesseret i at blive ejer af et NBA-hold en dag.

Golden State Warriors

Steph Curry har underskrevet en etårig kontraktforlængelse med Golden State Warriors. Men med afgangen af Klay Thompson, bliver det spændende, hvad Warriors gør resten...

NBA

Grundspillet er ovre, og vi indleder derfor nu den bedste del af NBA-sæsonen. Før slutspillet går i gang, skal otte hold blive til fire...