Siden sidst
Los Angeles Lakers vandt alle tre kampe – mest imponerende ude mod Portland – og overtager ottendepladsen, da Utah Jazz på hjemmebane tabte til Kevin Durant og Russell Westbrook. Dallas Mavericks er nu officielt ude af ræset.
”Big win, bigger loss”
Mange folk har nogle specifikke morgenrutiner, som de altid gør. Det kan være at starte dagen med en rygende varm kop kaffe, et opfriskende bad eller at læse avisen på toilettet. Når jeg vågner, er det første jeg gør at åbne computeren. Dels for at se hvad klokken er, og dels – og langt mere interessant – for at tjekke nattens NBA-resultater. Det kan hurtigt lede til glæde og skuffelse, men i går morges oplevede jeg for første gang, at blive oprigtigt trist. Big win, bigger loss hed overskriften på nba.com for Lakers’ kamp mod Warriors, og i takt med at nyheden om Kobe Bryants sprængte akillessene gik op for mig, sank mit hjerte.
Det store tab, nba.com beskrev, er nemlig ikke kun rettet mod Los Angeles Lakers, men mod dig og mig – fansene. Kobe Bryant er én af de mest underholdende spillere ligaen – og måske hele sportsverdenen – nogensinde har set. Basketball-teknisk er han en fryd at se, men samtidig er hans personlighed så markant, at alle fans har en mening om ham. Alle. Så i dag er NBA ikke helt så interessant som for tre dage siden. Ræset til ottendepladsen lever i bedste velgående, men skaden til Kobe Bryant får det hele til at virke lidt ligegyldigt.
Samtidig rejser skaden et centralt spørgsmål: Hvorfor skete det? Muligvis var det bare uheldigt. Kobe har tusindvis af gange gjort netop den bevægelse, hvor resultatet ofte har været en akrobatisk afslutning i stedet for en frygtelig skade. Men sandsynligheden for uheldet virker langt større for netop Kobe, der i sin syttende NBA-sæson virker ekstremt overbelastet. Hvem har ansvaret for det? Først og fremmest er naturligvis træner Mike D’Antoni. Hvem lader sin 34-årige superstjerne spille næsten samtlige minutter? Jeg ved, at Bryant selv har forlangt det, men på et eller andet tidspunkt i Mike D’Antonis angrebsfokuserede hoved, må en tanke have været: Hey, måske er det en smule risikabelt at lade vores hårdt prøvede superstjerne spille flere minutter en nogen anden i ligaen?
Kobe Bryant er dog desværre ikke den eneste, der i de senere år har lidt katastrofale skader. Brandon Roy, Derrick Rose, Rajon Rondo og Andrew Bynum er de første, men ikke de eneste, der dukker op i tankerne. Det er synd for ligaen, for basketball generelt og især for fansene.
Dem kan Mike D’antoni dog ikke tage æren for at have nedslidt. I stedet bliver man nødt til at kigge på ligaens struktur. 82 kampe i grundspillet – presset ind på bare fem måneder, hvor de europæiske fodboldligaer til sammenligning spiller 9 måneder.
Ligesom det er et samfunds ansvar at give de bedste spilleregler til borgerne, bør NBA passe på deres materiale: Spillerne. Det gør ligaen ikke ved at overbelaste spillerne på den måde. Løsningen er naturligvis simpel: Færre kampe fordelt over længere tid. Færre kampe er svært at forestille sig blive realiseret, da det samtidig betyder færre indtjente penge.
Flyt i stedet sæsonstarten til tidlig september, og det vil give mere luft mellem kampene samt naturligvis at give fansene basketball længere tid om året. Luften kan bruges til restitution og seriøse træningspas. Det betyder veludhvilede spillere og mere kvalitetsbold. I stedet for at skippe kampe Greg Popovic spare spillerne til træningen. Alle vinder.
Skaden til Kobe Bryant flytter kort fokus fra slutspilsræset til elementære fejl i ligaens grundvold. Og når vi nu er ved strukturen, så er det da underligt, at det mest interessante i ligaen nu er en kamp mellem to middelhold. Det må kunne gøres bedre. Mere om det i næste del af Race to no. 8.
Stillingen:
8. Los Angeles Lakers (43-37)
9. Utah Jazz (42-38)
På trods af tabet af Kobe Bryant, var Lakers i stand til at overmande Golden State og holdt dermed fast i den slutspilsgivende ottendeplads. Utah ejer tie-breakeren over Lakers, men må altså sætte sin lid til at enten Houston eller San Antonio kan slå et hårdt ramt Lakers-mandskab.
Kampprogram (vores bud på resultatet i parentes):
Lakers: Spurs (L), Rockets (W).
Jazz: Timberwovles ude (W), Grizzlies ude (L).
Efter en sæson med mange prøvelser står Lakers nu over for den største udfordring af dem alle. Hvordan man håndtere tabet af Kobe, bliver utroligt
interessant. Det skal gøres hjemme mod Spurs, hvor Pau Gasol skal forsøge at fortsætte sit stærke spil. Steve Nash meldes stadig ikke 100 %, men kan blive tvunget til at skulle spille, da Lakers nu er et særdeles tyndt hold.
Utah slog ikke uden problemer Minnesota på hjemmebane. Nu skal de forsøge at gentage kunsten ude, hvor Jazz ikke er nær så stærke. Men Minnesota har absolut intet at spille for, hvilket giver Utah favoritrollen.
Chancevurdering – sandsynlighed for playoffsdeltagelse:
Lakers: 55 %
Utah: 45 %
Fullcourts bud på slutstillingen:
Lakers: 44-38
Jazz: 43-39
På trods af at Lakers overraskede og for første gang i sæsonen vandt begge kampe i deres back-to-back rammes de hårdt af Kobes skade. Spurs er et langt bedre hold, og hvis de spiller op til normal standard, kan Utah se frem til igen at overtage føringen i ræset.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.
