Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Oprykkere trak længste strå i gyser og sikrer overlevelse

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.

BK Vejen vs BK Amager.
Foto: Benjamin Larsen / Mølsted Fotos

Fullcourt i Vejen📍

Der var lagt op til en sand gyser, da BK Vejen hjemme mod Værløse Blue Hawks kunne sikre sig endnu sæson i Basketligaen.

Udeholdet var kommet til Sydjylland uden sin helt store profil Ogbemudia Uagboe, der stadig døjer med en skade og netop det lukrerede hjemmeholdet på.

I kampens indledning tog Vejen taktstokken, hvor man hurtigt var foran med 5-0. Føringen holdte vand gennem hele første periode, som endte med stillingen 22-18 til hjemmeholdet. Første periode blev domineret af den tidligere NBA-profil Tony Wrotens power, der skabte plads til klubbens to centere i form af Andrew Orr og Magnus Langager.

Anden periode fortsatte i samme tempo som den forrige, hvor sydjyderne fik greb om defensiven og udbyggede deres føring. Udeblivelsen af Værløse-profilen Ogbemudia var til at spore.

Bagud med 38-28 tog Værløse en timeout midtvejs i anden periode, hvorefter man fik hentet noget af Vejens forspring. Med få minutter tilbage af første halvleg svarede hjemmeholdets træner Steve Hanson tilbage, da han tog en timeout, hvilket sikrede en pauseføring på 49-43 i BK Vejens favør.

Efter pausen kom BK Vejen ud med ild i øjnene og løb Blue Hawks over i indledningen af tredje periode, hvilket resulterede i, at Steve Hansons tropper udbyggede føringen på ny med 59-47.

Det lignede længe at Vejen skulle tage en komfortabel sejr, da man i tredje periode formåede at forcere en lang række turnovers, og man med bare to minutter tilbage af perioden gik ud til timeout til stående jubel fra hele hallen med cifrene 70-53.

Fjerde periode bød på to trætte mandskaber, hvilket kunne identificeres i den stigende tendens i fejl fra begge hold, som Værløse drog fordel af.

I løbet af kampens sidste periode fik Værløse på magisk vis skabt spænding i kampen, da man i de døende minutter af opgøret fik reduceret til 84-83, hvilket satte en dæmper på hjemmeholdets fans.

Tilskuerne holdte stand og fik sunget BK Vejen på sejrskurs efter en fejl, der fik kastet to point af sig til Vejen – derfor endte BK Vejen med at trække det længste strå og sejrede med 86-83.

Dermed sikrede oprykkerne sig endnu en sæson i Basketligaen, da klubben nu har seks point ned til sidstepladsen, imens der blot rester tre kampe i den indeværende sæson.

Kampens topscorere blev Andrew Orr med 29 point og ni rebounds efterfuldt af Værløses Gustav Drejer med 24 point og tre oplæg.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

BK Vejen hentede torsdag aften en vigtig sejr over Værløse Blue Hawks. Holdets nye guard, Jens Hjorth, glæder sig over de takter, holdet viser,...

Basketligaen

Sæsonen er startet flyvende for Willas Møller, der kamp efter kamp viser sig flot frem, men for sin klub, Værløse, ser det en smule...

Basketligaen

BK Vejens cheftræner er slet ikke i tvivl om, hvor han ønsker sit hold ender i tabellen, selvom det blot er klubbens anden sæson...

Basketligaen

BK Vejen kom tilbage på sejrskurs, da de sænkede Værløse Blue Hawks efter en hæsblæsende affære i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BK Vejen fik gang i den helt store målmaskine lørdag eftermiddag, og en af dem, der sprudlede, var amerikanske Chris Holley.