Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Taknemmelig Wroten: Ingen andre gav mig chancen

Den tidligere NBA-spiller og oprykkerne fra BK Vejen har været et godt kendskab for begge parter.

Tony Wroten i aktion for BK Vejen.
Foto: Benjamin Larsen / Mølsted Fotos

Da BK Vejen, tilbage i december, kunne præsentere en tidligere NBA-profil som ny spiller i den sydjyske klub, spærrede hele basket-Danmark øjnene op.

Det er nemlig ikke lige hver dag, at man ser en spiller med NBA på CV’et tørne ud for et hold i Basketligaen, men alligevel formåede BK Vejen at gøre det til virkelighed, da man hentede den tidligere Philadelphia 76ers-spiller ind på en kontrakt, der strækker sig for resten af sæsonen.

Tilgangen af den 33-årige amerikaner landede da også et lunt sted – oprykkerne fra Vejen kæmpede nemlig med at få tingene til at køre på skinner i klubbens første sæson i Basketligaen.

Selvom tingene ikke gik som håbet, da Wroten kom til klubben, er han alligevel taknemlig for den tillid, som Vejen viste ham.

– Jeg vil takke Vejen. Det var første gang i to år, at jeg spillede basketbold. Da ingen vil give mig chancen, gav de mig en chance, indleder BK Vejen-profilen i interview med Fullcourt.

Tilliden, som klubben viste Wroten, var noget han vil betale tilbage på banen – og der var Vejen klare i spyttet om, hvad de forventede.

– De sagde, at vi ikke måtte rykke ned. Det var målsætningen. Vi må ikke rykke ned. Og nu er vi ikke engang i bunden mere. Nu kæmper vi for at vinde kvalifikationsspillet, tilføjer amerikaneren og fortsætter: Jeg er bare taknemmelig for, at være tilbage på banen, så nu lader jeg det ikke være op til tilfældighederne.

Der kan ikke være to holdninger til, om samarbejdet mellem BK Vejen og Tony Wroten har været en succes, men hvorvidt, det har været nok til at han bliver i klubben fra Sydjylland, ved han ikke.

– Som jeg har sagt, elsker jeg Vejen. Hele byen har taget godt imod mig og behandlet mig som familie. Vejen vil altid være familie og have en plads i mit hjerte.

– Selv hvis jeg ikke kommer tilbage hertil, vil jeg stadig snakke med Morten og John og holde øje med resultaterne, men vi må se, hvad der sker, afslutter Tony Wroten.

Siden sin ankomst til Basketligaen har den tidligere NBA-spiller leveret et gennemsnit på 18,4 point, 7,5 assist og 5,5 rebounds.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

BK Vejen hentede torsdag aften en vigtig sejr over Værløse Blue Hawks. Holdets nye guard, Jens Hjorth, glæder sig over de takter, holdet viser,...

Basketligaen

BK Vejens cheftræner er slet ikke i tvivl om, hvor han ønsker sit hold ender i tabellen, selvom det blot er klubbens anden sæson...

Basketligaen

BK Vejen kom tilbage på sejrskurs, da de sænkede Værløse Blue Hawks efter en hæsblæsende affære i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BK Vejen fik gang i den helt store målmaskine lørdag eftermiddag, og en af dem, der sprudlede, var amerikanske Chris Holley.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.