Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Succes-træner nærmer sig kontraktudløb: Jeg har sendt klubben mit udspil

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde i klubben i den kommende sæson.

Steve Hanson på trænerposten for BK Vejen.
Foto: Benjamin Larsen / Mølsted Fotos

Fullcourt i Vejen📍

Syv sejre i de seneste otte kampe må siges at være yderst godkendt – og det har Steve Hanson og BK Vejen formået.

Canadieren trådte til som cheftræner hos oprykkerne tilbage i januar og siden da, har han bevist at være en af nøglerne til at få udløst BK Vejens potentiale. Dog strækker Hansons kontrakt sig kun til resten af den indeværende sæson.

I et interview med Fullcourt har han løftet sløret for, at han håber på, at tiden hos oprykkerne ikke slutter allerede nu.

– Jeg har sendt klubben et tilbud for omkring tre uger siden. Det omhandlede mine tanker omkring de ting, der kan gøres til næste år, som ikke koster en masse penge, fortæller Vejen-træneren.

– Det er en ny hverdag for alle at rykke op og prøve at følge med topholdene. Når vi er på udebaneture mødes vi ofte med sportscheferne og får feedback.

Den tidligere NCAA-træner synes, at alt taler for, at han skal blive i klubben – både sportsligt, men såmænd også privat.

– Jeg vil elske at komme tilbage. Det er mit første år, hvor jeg har været professionel, teknisk set. Jeg kan godt lide udfordringen med, at en lille by forsøger at bide sig fast i ligaen, hvilket er spændende. Jeg tænker, at det vil betyde meget, at have trænerposten på plads inden sæsonstart.

– Min kone var på besøg for tre uger siden og hun nød det. Så vi er villige til at flytte hertil permanent. Det er helt bestemt, noget vi overvejer, og jeg håber, at det lykkes, afslutter Steve Hanson.

Den canadiske træner stod i spidsen for BK Vejen for første gang tilbage den 19. januar, hvor han startede ud med en hjemmebanesejr over BK Amager. I hele sin tid hos oprykkerne er det blevet til otte sejre i 13 kampe.

 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Onsdag aften led BK Vejen endnu et nederlag i Basketligaen, hvilket frustrede klubbens profil Chris Holley, der var klar i spyttet om, hvad præstationen...

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

BK Vejen hentede torsdag aften en vigtig sejr over Værløse Blue Hawks. Holdets nye guard, Jens Hjorth, glæder sig over de takter, holdet viser,...

Basketligaen

BK Vejens cheftræner er slet ikke i tvivl om, hvor han ønsker sit hold ender i tabellen, selvom det blot er klubbens anden sæson...

Basketligaen

BK Vejen kom tilbage på sejrskurs, da de sænkede Værløse Blue Hawks efter en hæsblæsende affære i Vejen Idrætscenter.