Følgende udgivelse er et udtryk for skribentens egen holdning og skal ikke forstås som en nyhedsartikel.
Det største talent i årtier
Victor Wembanyama. Svært at udtale, men også svær at komme udenom i NBA anno 2023.
Der er store forhåbninger til den unge og langlemmede franskmand. Ja, flere medier er ikke sene til at kalde ham for ‘wunderkind’ eller NBA’s nye ansigt. I The Ringer’s NBA draft guide for 2023 omtalte den anerkendte analytiker Kevin O’Connor Wembanyama som:
“The NBA’s greatest prospect in decades with the ceiling to be an all-time great, and unlike anyone the game has seen before.”
I Bleacher Reports nylige rangering af de 22 bedste prospects i NBA under 22 år er Wembanyama – selvfølgelig – nr. 1. Vel at mærke foran All-Stars som Anthony Edwards og LaMelo Ball samt tre forskellige modtagere af Rookie of The Year (LaMelo Ball, Scottie Barnes og Paolo Banchero).
Så kan forventningerne vist ikke blive større?
(U)indfriede forventninger
Selvom forventningerne til og hypen omkring årets førstevalg i NBA-draften formentlig aldrig er set lignende, så er det ikke første gang, at et top draft pick har haft et enormt pres på sine skuldre. Nogle gange er de forventninger blevet indfriet, andre gange – tja, lidt mindre.
Hvorfor bliver nogle forventninger indfriet, mens andre ikke gør? Hvis jeg kunne give et klokkeklart svar på dét, så sad jeg nok i et front office i NBA i stedet for at skrive denne artikel.
I researchen til denne artikel er der dog to faktorer, som går igen:
- Fejlscouting af niveau og potentiale
- Skader
Nr. 1 indebærer åbenlyst at en NBA-klub har lavet en forkert vurdering (tænk Anthony Bennett) eller måske ikke har vidst nok om en spiller (tænk Darko Milicic). Nr. 2 er en sværere størrelse. Langt de fleste skader hos topatleter er selvfølgelig uventede, men samtidig er der erfaringsmæssigt også en større sandsynlighed for, at visse spillertyper får skader. Det kan eksempelvis være meget store og/eller tunge spillere, hvor led og knogler naturligt er udsat for et større pres.
De ti største rookie mistakes
I det følgende gives et bud på de ti største ‘rookie mistakes’ eller ‘draft busts’ i NBA. Her vil både ‘1. fejlscouting af niveau og potentiale’ og ‘2. skader’ være forklaringer på, hvorfor spillerne indgår på listen. Listen tager udgangspunkt i de sidste 25 års NBA drafts (siden 1998) og fokuserer udelukkende på spillere, som er taget i top tre i draften.
10 – James Wiseman (NBA draft: 2020 – valgt som nr. 2)
Lidt tidligt at kalde Wiseman – NBA-mesteren – en rookie mistake? Tja, det har Golden State Warriors jo faktisk selv gjort ved at trade ham til Detroit Pistons allerede i 2023. 60 kampe fik han for Steve Kerrs tropper, før man havde set nok. Eller rettere havde man måske set for lidt?
James Wiseman har været plaget af skader i hele sin tid i ligaen. Samtidig har Big Jim ikke imponeret synderligt i den tid, han har været skadesfri.
Wiseman, der i sine scouting reports bl.a. blev sammenlignet med Hassan Whiteside, er stadig blot 22 år. Der er derfor håb for, at den unge center – ligesom Whiteside – kan få en defineret rolle og udvikle sig til at blive en af de bedre centere i NBA. De høje forventninger, der følger med et andetvalg i draften, er dog indtil videre ikke indfriet.
Karrierestatistikker:
- 10,7 point per kamp
- 5,9 rebounds per kamp
- 0,8 blocks per kamp
Dem kunne man også have taget i NBA draften:
LaMelo Ball (nr. 3), Tyrese Haliburton (nr. 12) eller Tyrese Maxey (nr. 21).
9 – Michael Kidd-Gillchrist (NBA draft: 2012 – valgt som nr. 2)
Michael Kidd-Gillchrist er ikke en klassisk ‘rookie mistake’. For han faldt ikke igennem i NBA. Samtidig må man dog sige, at man må tillade sig at forvente mere end 8,4 points per kamp fra nr. 2 i draften, særligt når man ser på hvem man ellers kunne have taget (se længere nede). Det var imidlertid i forsvarsenden at forventningerne til MKG var størst. Han blev sammenlignet med spillere som Andre Igoudala. Jeg støder vist ikke nogen ved at sige, at han aldrig levede op til den sammenligning.
Kidd-Gillchrist nåede respektable otte sæsoner i NBA – primært hos Charlotte Bobcats/Hornets. Forwarden har dog ikke været i ligaen siden 2020. Han forlod dermed ligaen i en alder af 26 år.
Karrierestatistikker:
- 8,4 point per kamp
- 5,4 rebounds per kamp
- 0,7 steals per kamp
Dem kunne man også have taget i NBA draften:
Bradley Beal (nr. 3), Damian Lillard (nr. 6) eller Draymond Green (nr. 35).
Det blev kun til en niendeplads til Kidd-Gilchrist på listen over ‘rookie mistakes’. Her er en top ti over ‘weirdest jumpshots’, hvor han klarede det lidt ‘bedre’:
8 – Jahlil Okafor (NBA draft: 2015 – valgt som nr. 3)
Jahlil Okafor blev i 2015 draftet af Philadelphia 76ers som en del af genopbygningen (The Process) i klubben. Centerspilleren havde da også en ganske fornuftig – individuel – debutsæson med 17,5 point og 7 rebounds per kamp. Desværre for Okafor faldt det sammen med en 2015-2016-sæson hvor 76ers endte med en record på 10-72 (den tredjeværste record i NBA’s historie). For at gøre ondt værre, så viste 2015-2016-sæsonen sig faktisk at være Okafors bedste. Den efterfølgende sæson blev en hvis Joel Embiid sin skade kvit, mens Okafor selv døjede med efterveerne af en skade. Som vi ved blev Embiid 76ers foretrukne big man.
Okafor spillede efterfølgende kun i mindre roller for hhv. Brooklyn Nets, New Orleans Pelicans og senest Detroit Pistons i 2021. Siden da har Okafor prøvet lykken i Kina, Mexico og senest hos Casedemont Zaragoza i Spanien, hvor han for nyligt fik en etårig aftale.
Selvom Okafor har været ramt af skader, handler hans deroute i virkeligheden om noget andet. Okafor er landet i NBA i den forkerte tidsalder. Han er kendetegnet som en old school low-post scorer, der befinder sig bedst tæt på kurven.
Op til draften i 2015 blev Okafor da også sammenlignet med Al Jefferson. En fremragende low-post scorer, som nok heller ikke havde været ligeså effektiv i en tid, hvor tre-pointsskudet er blevet svaret på alle spørgsmål.
Det kan selvfølgelig også spille ind, at Al Jefferson nok bare var en bedre basketballspiller end Okafor. Blot en detalje.
Jahlil Okafor – Philadelphia 76ers – sports rageous
Karrierestatistikker:
- 10,4 point per kamp
- 4,7 rebounds per kamp
- 0,8 blocks per kamp
Dem kunne man også have taget i NBA draften:
Kristaps Porzingis (nr. 4), Myles Turner (nr. 11) eller Devin Booker (nr. 13).
7 – Greg Oden (NBA draft: 2007 – valgt som nr. 1)
Greg Oden. Man får næsten ondt i sine knæ ved bare at sige navnet. Det var da også knæskader, som holdte Oden fra banen i Portland i mere end tre ud af de fem sæsoner, hvor han var på kontrakt hos Trail Blazers. Med career highs som 24 points, 20 rebounds og 6 blocks viste Oden glimt af, hvorfor han blev valgt foran Kevin Durant.
I dag kan det virke åbenlyst, at Kevin Durant var det rigtige valg, men i 2007 blev der ikke løftet øjenbryn over valget af Oden. Erick Blasco fra Bleacher Report skrev eksempelvis:
“Durant will no doubt be a force in the league, but Oden is the kind of center that anchors championship teams. The Blazers should draft him and reap the rewards in the not-too-distant future.”
Odens sidste sæson i NBA var hos Miami Heat i 2013-14, hvor han fra bænken kunne se sine holdkammerater tabe finalerne til San Antonio Spurs. Herefter spillede han en enkelt sæson for Jiangsu Dragons i Kina. Senest har Greg Oden i 2019 spillet kampe i Ice Cubes tre mod tre liga BIG3.
Det lykkedes aldrig Greg Oden at få bugt med skaderne, og dermed få en succesfuld NBA-karriere. Det er nok heller ikke en sangkarriere, den store amerikaner skal satse på:
Karrierestatistikker:
- 8,0 point per kamp
- 6,2 rebounds per kamp
- 1,2 blocks per kamp
Dem kunne man også have taget i NBA draften:
Kevin Durant (nr. 2), Al Horford (nr. 3) eller Marc Gasol (nr. 48).
6 – Michael Olowokandi (NBA draft: 1998 – valgt som nr. 1)
Los Angeles Clippers har ry for ikke altid at have heldet med sig. Det var heller ikke tilfældet, da de i 1998 valgte Michael Olowokandi som nr. 1 i samme draft som blandt andre Dirk Nowitzki og Paul Pierce.
Olowokandi spillede første gang basketball som 18-årig. Alligevel blev han af mange set som en usleben diamant, da han efter succes i college skulle til NBA. Med et vingefang på ca. 2,29 meter (7 foot 6 inch) og en højde på 2,13 meter (7 foot), havde han gode fysiske forudsætninger for at lykkes som centerspiller i NBA.
Diamanten blev dog aldrig for alvor slebet, og The Kandi Man døjede med skader en stor del af sin karriere. På trods af skader og uindfriede forventninger, blev det dog til ni sæsoner i verdens bedste basketballliga. Den store nigerianer tørnede ud for først Los Angeles Clippers, så Minnesota Timberwolves og til sidst Boston Celtics.
Karrierestatistikker:
- 8,3 point per kamp
- 6,8 rebounds per kamp
- 1,4 blocks per kamp
Dem kunne man også have taget i NBA draften:
Vince Carter (nr. 5), Dirk Nowitzki (nr. 9) eller Paul Pierce (nr. 10).
5 – Kwame Brown (NBA draft: 2001 – valgt som nr. 1)
Coffee er et kælenavn for Kwame Brown. Måske en kop mere af det sorte guld kunne have skærpet beslutningsevnen hos Washington Wizards (Michael Jordan) på draft night i 2001?
Kwame Brown blev som den første high school spiller valgt som nr. 1 i draften. Wizards havde dog nok fået mere udbytte, hvis de i stedet var gået med de mere erfarne spillere, eksempelvis Tyson Chandler (nr. 2) eller Pau Gasol (nr. 3).
Kwame Brown havde en solid – men dog langsom – udvikling i sine første sæsoner i NBA. I sit tredje år i ligaen snittede Coffee 10,9 point og 7,4 rebounds for Washington Wizards.
Efter fire sæsoner i hovedstaden, spillede Kwame Brown tre sæsoner i Los Angeles Lakers. Her husker mange ham nok for i 2006 – sammen med Kobe Bryant – at score 84 point mod Toronto Raptors. Kwame Brown stod for tre point på 32 min.
Efter sin tid i Lakers spillede Brown for fem forskellige hold i sine sidste seks sæsoner. Uden den store succes.
En succeshistorie om Brown er dog, at han i 2017 sammen med 3 Headed Monsters nåede til finalen i BIG3-turneringen. Se højdepunkter fra Browns 2017-sæson her:
Karrierestatistikker:
- 6,6 point per kamp
- 5,5 rebounds per kamp
- 0,6 blocks per kamp
Dem kunne man også have taget i NBA draften:
Tyson Chandler (nr. 2), Pau Gasol (nr. 3) eller Tony Parker (nr. 28).
4 – Adam Morrison (NBA draft: 2006 – valgt som nr. 3)
Adam Morrison. Hvis man er nyere NBA-fan, så er det nok ikke et navn man ofte er stødt på. Tilbage i 2006 var der dog store forventninger til Charlotte Bobcats’ tredjevalg i draften. Ifølge Nbadraft.net var hans NBA sammenligning:
“Larry Bird”
Nogen Larry Bird blev han aldrig. I hvert fald ikke spillemæssigt. På trods af en flot college karriere for Gonzaga, fik den langhårede Bobcat – og senere Laker – aldrig den store individuelle succes i ligaen. Morrisons klart bedste sæson var således hans første (2006-2007), hvor han snittede 11,8 point, 2,9 rebounds og 2,1 assists. Morrison sad ude med en skade hele 2007-2008-sæsonen, hvilket også kan være en del af forklaringen på den efterfølgende manglende succes.
Morrison havde dog mere held på holdsiden, hvor han hele to gange har været en del af et mesterskabshold (2009 og 2010). Og det er trods alt mere end de fleste.
Se Morrisons bidrag til Los Angeles Lakers’ mesterskab i 2010 her:
Karrierestatistikker:
- 7,5 point per kamp
- 2,1 rebounds per kamp
- 1,4 assists per kamp
Dem kunne man også have taget i NBA draften:
LaMarcus Aldridge (nr. 2), Rajon Rondo (nr. 21) eller Kyle Lowry (nr. 24).
3 – Darko Milicic (NBA draft: 2003 – valgt som nr. 2)
Taget som nr. 2 i et af de bedste drafts nogensinde. Darko Milicic. Detroit Pistons’ scouting var desværre skudt helt skævt i 2003, hvor spillere som Carmelo Anthony og Dwyane Wade også var tilgængelige i draften.
Milicic så knap nok banen i sine første år i ligaen. For Pistons var et potent mandskab, som da også i 2004 vandt mesterskabet. Hvis Milicic så banen, så var kampen som regel allerede afgjort. Af samme grund fik centeren/power forwarden tilnavnet The Human Victory Cigar.
Milicic nåede at spille for seks forskellige hold frem til 2013, hvor hans bedste statistiske sæson kom hos Minnesota Timberwolves i 2010-2011 (8,8 point, 5,2 rebounds og 2 blocks per kamp).
10 sæsoner i NBA er i udgangspunktet en flot præstation, men når man bliver målt op mod LeBron James, Carmelo Anthony med flere, så er det ikke så imponerende for andetvalget i 2003-draften.
Efter sin basketballkarriere forsøgte Milicic sig i 2014 med kickboxing. Der var dog ikke behov for at sætte ild til cigaren. Den store serber tabte nemlig sin debutkamp.
Karrierestatistikker:
- 6,0 point per kamp
- 4,2 rebounds per kamp
- 1,3 blocks per kamp
Dem kunne man også have taget i NBA draften:
Carmelo Anthony (nr. 3), Chris Bosh (nr. 4) eller Dwyane Wade (nr. 5).
2 – Hasheem Thabeet (NBA draft: 2009 – valgt som nr. 2)
Hasheem The Dream?
Memphis Grizzlies’ drøm om en dominerende forsvarscenter i Hasheem Thabeet blev vist snarere til et mareridt.
Thabeets bedste sæson i NBA var hans første. Her snittede han 3,1 point, 3,6 rebounds og 1,3 blocks per kamp (13 minutter per kamp). Ikke imponerende for andetvalget i draften – når man kunne have valgt Stephen Curry eller James Harden i stedet.
Allerede i sin anden sæson blev Thabeet derfor også tradet til Houston Rockets, hvor han nåede at spille syv kampe på to sæsoner. Herefter blev han tradet til Portland Trail Blazers, hvor han nåede 15 kampe, inden han fik mere kontinuerlig spilletid hos Oklahoma City Thunder (89 kampe i to sæsoner).
I modsætning til mange af de andre big men på listen, så var Thabeet aldrig ramt af alvorlige skader. Hans niveau og potentiale blev simpelthen bare voldsomt overvurderet i forbindelse med draften i 2009.
Ikke siden 2014 har Thabeet været på banen i NBA, men han har dog af flere omgange spillet for hold i NBA’s udviklingsliga (G League). I dag er den 36-årige tanzanier på kontrakt hos TaiwanBeer HeroBears.
Karrierestatistikker:
- 2,2 point per kamp
- 2,7 rebounds per kamp
- 0,8 blocks per kamp
Dem kunne man også have taget i NBA draften:
James Harden (nr. 3), Stephen Curry (nr. 7) eller DeMar DeRozan (nr. 9).
1- Anthony Bennett (NBA draft: 2013 – valgt som nr. 1)
Det er heldigt for Cleveland Cavaliers at LeBron James vendte retur til Ohio i 2014 (og vandt et mesterskab i 2016). For ellers ville man nok stadig tale om Anthony Bennett – og hvad der egentlig foregik da man tog beslutningen om at vælge ham som nr. 1 i 2013.
Nuvel, 2013-draften var ikke det stærkeste, men alligevel havde ingen forudset Anthony Bennett ende som nr. 1. De fleste mock drafts havde ham i lotteriet, men slet ikke så højt. Men eftersom Bennett indgik i den trade-pakke, som fik Kevin Love til Cleveland Cavaliers, så har det selvfølgelig ikke været helt forgæves.
Canadieren nåede blot at spille fire sæsoner i NBA. Power forwarden fandt dog ikke succes hos hverken Cleveland Cavaliers, Minnesota Timberwolves, Toronto Raptors eller Brooklyn Nets.
Efter sin tid i NBA har Bennett dog holdt basketballkarrieren i live hos en række forskellige klubber verden over. I sidste sæson tørnede han ud for Hsinchu Lioneers i Taiwan.
Karrierestatistikker:
- 4,4 point per kamp
- 3,1 rebounds per kamp
- 0,5 assists per kamp
Dem kunne man også have taget i NBA draften:
Alle andre. Victor Oladipo (2), CJ McCollum (10) eller Giannis Antetokounmpo (15) for eksempel.
Victor Wembanyama – en rookie mistake?
Ser vi Victor Wembanyama på en liste over ‘rookie mistakes’/’draft busts’ i 2033? Det vil være meget overraskende! Men var det ikke også det, da Greg Oden og Michael Olowokandi viste sig at være ‘rookie mistakes’?
Fælles for mange af spillerne på denne liste er, at det er store spillere – og spillere med en vis skadeshistorik. Om nogen er Victor Wembanyama en stor spiller, og kun tiden vil vise, om de lange lemmer kan holde sig skadesfrie.
Bliver Wembanyama en ny Greg Oden, som næsten ikke ser banen? Bliver han som Zion Williamson, der dominerer – når han vel at mærke spiller? Eller bliver han – som LeBron James har været det – sin generations mest dominerende spiller?
Det er bare tre scenarier, hvor det – trods alt – forudsættes at San Antonio Spurs’ nye guldæg er så god som alle siger.
Mulighederne er mange, og sandsynligvis bliver Wembanyama da også en succes.
Lad os håbe for Wembanyama, Spurs og NBA, at franskmanden ikke viser sig at være en ‘rookie mistake’.
