fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Overlegne Nets tager 2-0-føring mod Celtics

Efter en slingrende indsats i en pointfattig første kamp var Brooklyn Nets helt suveræne, da de natten til onsdag dansk tid bragte sig yderligere foran i serien mod Boston Celtics.

Credit: Bleacher Report

Første kamp i serien var en langsom spillet affære, hvor skudprocenterne var lave, og hvor det taktiske spil havde stor indflydelse. Nets trak sig sejrrigt ud, men Celtics lykkedes med deres spil i flere sekvenser af kampen.

I anden kamp fortsatte Nets, hvor de slap i den første, da de veloplagte stormede ud på gulvet i Barclays Center. I første angreb fik Celtics ellers dét, som de gerne ville have, da Kemba Walker, efter en screening fra Tristan Thompson, kunne matche op med Blake Griffin og lægge to nemme points i. Herfra gik det dog kun én vej, og Nets var urørlige kampen igennem.

Nets tog pligtsejrene på hjemmebane.

Nøglemomenterne i de to første kampe

I den første kamp gik Kevin Durant, James Harden og Kyrie Irving tilsammen 11 for 32 i første halvleg. Celtics angreb på Griffin i deres pick and roll-spil og var aggressive i painten. Desuden var mange af deres skud mere åbne end Nets’. Kampens nøglemoment kom i anden halvleg, da Nets lagde fra land med et 18-4-run, hvilket satte gang i offensiven. Alle 18 points blev lavet af stjernetrioen, Durant, Irving og Harden, og Nets gik fra at være bagud med seks point til at være foran med otte. Dette vendte kampen, og i anden del af kampen lignede Nets-offensiven mere den effektive offensiv, de er kendt for. Nets endte med at vinde kampen 104-93.

I anden kamp var godt halvdelen af første periode spillet, da Nets var foran 27-13, efter at de på under to minutter havde haft et 16-0 run. Den alsidige offensiv viste både isolationsspil og hurtig transition, hvor Joe Harris fra starten var varm og på kort tid ramte fire ud af fire skud bag trepointslinjen.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Efter første periode var Nets foran 40-26, og da de blot kørte videre i anden periode, var kampen reelt afgjort ved pausen; stillingen var 71-47 i Nets-favør. Dette var momentet.

Nets vandt kampen 130-108, hvor ikke en eneste af deres spillere kom over de 30 minutters spilletid.

Joe Harris ramte syv af ti skud bag treeren i nattens kamp og sluttede med 25 points, fire rebounds og tre assists på 29 minutter. Samtidig havde han en +/- på +29. Se Harris’ højdepunkter fra kampen i videoen her.

Artiklen fortsætter under videoen.

Tre ting at holde øje med i serien:

Stjernerne leverer hos Nets, og kemien er på plads

I første kamp var hverken Harden eller Irving storspillede, hvor Durant dog var en smule mere varm. Til gengæld kom de tre stjerner tilsammen på linjen 26 gange, hvilket gav Nets nogle nemme points. Dette var med til at hjælpe på deres tidligere offensive problemer, da de i første periode kun scorede 16 points.

Annonce. Scroll for at læse videre.

I anden kamp trynede de tre stjerner Celtics, da de både leverede på egen hånd og satte deres medspillere op. Harden, Irving og Durant er blandt de bedste isolationsspillere i ligaen, og Nets’ offensive våben er derfor næsten umulige at dæmme op for.

Bedst af alle har Durant dog været indtil videre i serien, for han har leveret i begge ender af banen. Netop hans defensive indsats har været vigtig for, at Nets er foran 2-0. I nattens kamp dominerede han Tatum, der ikke fik en eneste nem afslutning afsted, og hvor Durant fik hele fire blocks.

Taktikken er vigtig

Det langsomme isolationsspil i særligt den første kamp betød, at der blev byttet en del på screeningerne, så holdene kunne jagte bestemte matchups.

Denne spillemåde er særlig vigtig for Celtics, da deres offensive våben er mere begrænsede end Nets’. Særligt vil de gerne have matchet Walker op med en center, og da de scorede flest points pr. boldbesiddelse mod Griffin i første opgør, vil det uden tvivl være deres nøgle til at kunne forblive aggressive i feltet resten af serien. Her er det vigtigt, at Thompsons fysik kan holde til de mange screeninger og pick and rolls.

Der er ingen nemme løsninger for Celtics i forsvaret mod Nets. Nets er umulige at dobbeltteame og deres basketball-IQ er så høj, at Celtics ikke har spillermaterialet til at dække dem op. De skal håbe på ikke at komme i fejlproblemer, og så skal de gøre alt for at få Nets til at tage pressede skud – men det bliver svært, sådan som de bevægede bolden i nattens opgør.

Tatum og Walker skal levere toppræstationer i hver eneste kamp

Efter den regulære sæson var Tatum og Walker blandt de mest effektive duoer i ligaen. Med Jaylen Brown ude er meget op til disse to i den offensive ende, og de er nødt til at finde på nogle løsninger. Hvis Harden strammer sig an, kan det blive en svær opgave for Walker at komme forbi ham, og Durant har allerede vist, at han er Tatum overlegen i begge ender.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Tatum har haft en forfærdelig start på serien. Efter de første to kampe skyder han 28,1 % fra gulvet, og i nattens kamp mod Nets havde han en +/- på -28. Oven i dette måtte Tatum udgå med en øjenskade efter nærkamp med Durant, og det er endnu uvist, hvornår, og i hvilken forfatning, han kan blive klar til hjemmebanekampene.

Det er Walker og Tatum, det skal komme fra. Celtics vinder ikke denne serie, men frem mod hjemmebanekampene i tredje- og fjerde kamp skal Brad Stevens finde på nogle alternative løsninger, hvis han skal have sat sine stjerner i scene og dermed have muligheden for at pynte på serien.

Tredje kamp i serien spilles i TD Garden i Boston natten til lørdag kl. 01:30 dansk tid.

Se eller gense episoden med Tatums øjenskade i videoen her.

https://www.youtube.com/watch?v=wijzckB4CIE

Annonce. Scroll for at læse videre.
Skrevet af

23 år, journaliststuderende i Odense og passioneret NBA-fan gennem mange år.

Andre artikler med dette emne

Brooklyn Nets

Los Angeles Lakers sender D'Angelo Russell, Maxwell Lewis og tre andenrunde-draftpicks til Brooklyn i bytte for Dorian Finney-Smith og Shake Milton.

Analyser

Mens Brooklyn Nets kigger mod fremtiden, satser Golden State Warriors på nutiden og forøger deres chancer i kampen om mesterskabet.

Brooklyn Nets

Det kører ikke som smurt for Milwaukee Bucks for tiden, og det har nu fået deres altoverskyggende stjerne Giannis Antetokounmpo til at overveje sine...

Boston Celtics

På åbningsnatten viste begge spillere deres topform, og de har fortsat den imponerende præstation siden da.

Boston Celtics

Sæsonen i NBA skydes i gang i nat, og i den forbindelse har Fullcourts NBA-redaktion kommet med deres forudsigelser af holdenes placeringer i Eastern...

Boston Celtics

Ventetiden er ovre. Verdens bedste basketballliga er tilbage fredag, hvor Boston Celtics og Denver Nuggets mødes i Abu Dhabi.

Boston Celtics

Franske Evan Fournier vender retur til Europa efter mere end et årti i USA, hvor han spillede for fem forskellige klubber.

Boston Celtics

Iffe Lundberg havde et kontrakttilbud på bordet fra Boston Celtics, men valgte Partizan Belgrade på bekostning af de 18-dobbelte NBA-mestre.

Annonce