Klay Alexander Thompson er en af de bedste skytter i NBA’s historie. Han er en del af det legendariske Golden State Warriors, der har været i finalerne fem år i træk. På banen har han været en del af duoen ”The splash bros” sammen med Steph Curry, som har været kendt for deres exceptionelle evne til at skyde – og især skyde 3’ere. Han kan dog meget mere end bare at skyde, og er blandt andet også kendt som en af de bedste forsvarsspillere i ligaen. Udenfor banen holder han sig helst ude af spotlyset, hvor han normalt hænger ud derhjemme med sin engelske bulldog, Rocco.
Klay Thompson er født d. 8. februar 1990 i Los Angeles, Californien. Han er søn af tidligere firstoverall pick og mesterkabsvinder, Mychal Thompson, og har to brødre. Hans ene bror havde et kort ophold i NBA, mens den anden spiller i MLB. Thompson er 1,98 meter høj, vejer 98 kilo og spiller shooting guard for Golden State Warriors.
High school
Thompson gik på Santa Margarita Catholic High School. Det var ikke en profileret sportsskole, og de spillede derfor også kun i den tredjebedste division. Thompson spillede dog stadigvæk godt, og i sit sidste år gik holdet 30-5 og vandt statsmesterskabet. Thompson havde over sæsonen i gennemsnit 21 point, 4,3 rebounds og 3,1 assists pr kamp. Han sluttede af med en vanvittig præstation i finalen, hvor han scorede 37 point i en sejr på 72-55, og efter sæsonen blev han kåret til ligaens MVP. Thompson valgte efter high school at spille i college for Washington State University.
College
Thompson spillede tre år i college. I sit andet år tog han rollen som den største profil holdet, hvor de blandt andet vandt en turnering i Alaska, hvor Thomson scorede 43 point i finalen. I sit sidste år i college blev han topscorer i Pac-10 konferencen efter en sæson, hvor han havde 21,6 point, 5,2 rebounds og 3,7 assists pr kamp i gennemsnit. Thompson sluttede sin collegekarriere som den tredje meste scorende i holdets historie, og d. 18. januar 2020 blev hans trøje nr. 1 pensioneret. Efter sæsonen meldte han sig til draften i 2011, hvor han blev valgt som nummer 11 af Golden State Warriors.
Golden State Warriors
Hans første sæson blev primært brugt som en rollespiller på et GSW hold, der lå og rodede rundt i bunden af ligaen, mens de ledte efter deres identitet. Fra hans anden sæson, så var GSW dog et slutspilshold, med Thompson som fast starter. Allerede på dette tidspunkt, så døbte holdets træner, Mark Jackson, Thompson og Curry som den bedst skydende duo i NBA’s historie. Både i 13 og 14 blev dog til tidlige exits i slutspillet til henholdsvis Spurs og Clippers.
I 14/15 kom Thompsons helt store gennembrud som en ligaens største profiler. Han scorede blandt andet vanvittige 37 point (ramte alle sine 13 skud) i et quarter, hvilket var ny NBA-rekord. Thomspon havde i sæsonen 21,7 point, 3,2 rebounds, 2,9 assists og skød rigtig flotte procenter. GSW gik 67-15 og Thompson fik sin første All-Star udtagelse. De gik hele vejen til finalerne, hvor de slog Cavaliers og LeBron James i seks kampe.
15/16 sæsonen skulle vise sig at blive en rekord sæson for GSW og Thompson. Holdet startede 24-0 og endte sæsonen med 73-9 – den bedste regulære sæson nogensinde. I slutspillet mødte man Thunder i konferencefinalen, hvor man kom bagud 1-3. I kamp seks, da GSW var ved at tabe den afgørende kamp, så scorede Thompson 41 point (11 3’ere) og fik vendt kampen. GSW gik i finalen, hvor de endnu engang stod overfor Cavaliers. Her kom GSW foran 3-1, men endte med at tabe i syv kampe.
Forud for 16/17 sæsonen fik GSW tilgang af Kevin Durant, og GSW formede, hvad mange vil kalde det bedste hold nogensinde. Herfra var GSW helt suveræne, når det kom til slutspillet, og det blev til to mesterskaber i træk, hvor Cavaliers blev slået begge gange i finalerne med 4-1 og 4-0.
I 18/19 sæsonen var GSW endnu engang storfavoritter til NBA-titlen, og de kom også i finalerne for femte gang i træk – denne gang stod de overfor Toronto Raptors. De var dog hårdt ramt af skader til Cousins, Igoudala, Durant og Thompson. Thompson blev skadet i kamp to og missede hele kamp tre. I kamp seks rev han så hans ACL over, og GSW endte med at tabe serien i seks kampe.
Klay Thompson har misset hele 19/20 sæsonen med en skade, men kan muligvis være klar, når ligaen engang bliver genoptaget.
Udvalgte rekorder og stats
- 3x NBA-mesterskaber
- 5x All-Star
- Flest point i ét quarter (37)
- Flest ramte 3’ere i en kamp (14)
- Flest 3’ere i en slutspilskamp (11)
- Flest 3’ere i et slutspil (98 – delt med Steph Curry)
- 60 point på kortest tid (29 minutter)
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































