To af favoritterne til at vinde Western Conference tørner sammen på første juledag, når de Texas-klubberne San Antonio Spurs og Houston Rockets møder hinanden.
Det er to mandskaber, der er kommet vidt forskelligt for start i Southwest Division i Western Conference.
San Antonio Spurs flyver derudaf, og de er efter sæsonens første 30 kampe indehaver af en 25-5 record. Det placerer dem på en andenplads i Western Conference – kun overgået af suveræne Golden State med en record på 27-1.
Sluttede den regulære sæson nu, så skulle San Antonio spille slutspil mod lokalrivalerne fra Houston Rockets. De er kommet overraskende dårligt fra start, hvor de efter 30 kampe har vundet og tabt 15 kampe hver. Det placerer dem på syvendepladsen i Western Conference.
Pudsigt nok var scenariet lige omvendt i fjor, hvor Houston Rockets buldrede derudaf, mens San Antonio Spurs havde store problemer.
Grundet de store opstartsproblemer i Houston valgte ledelsen at fyre head coach Kevin McHale på trods af, at de kom i Western Conference Finals i sidste sæson. Den tidligere assistent J.B. Bickerstaff er har fået rollen som midlertidig head coach, og det har bragt flere sejre til Rockets.
Houston Rockets er på hjemmebane i dagens opgør, hvilket må give lidt optimisme. San Antonio Spurs har tabt alle deres fem kampe i denne sæson på udebane, men de kommer til kampen med sejre i deres seneste syv kampe. Houston Rockets tabte senest til Orlando Magic, men vandt de foregående tre kampe. Det er første opgør i sæsonen mellem de to mandskaber.
(Foto: Katie Haugland, Flickr)
Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.









































































