Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Golden State Warriors

Raketterne forsvarede hjemmebanen

Sæsonens tredje og sidste møde mellem Houston Rockets og Golden State Warriors endte efter en spændende afslutning med sejr til Houston.

Tredje kamp mellem Houston Rockets og Golden State Warriors blev i nat spillet i Houston. De tidligere kampe var endt med sejre til udeholdet. Om Warriors havde favoritrollen inden nattens kamp kan diskuteres, men de havde vundet 16 udebanekampe i streg og havde ikke tabt siden mødet med L.A Clippers og Lou Williams for ti dage siden.

Rockets seneste nederlag var kommet tidligere på ugen også mod Clippers i en kamp, hvor det var situationen udenfor banen, som trak overskrifterne. Trevor Ariza og Gerald Green havde fået to spilledages karantæne og var derfor ikke med i kampen i nat.

Der er en god chance for, at netop et af disse to hold vil repræsentere Western Conference i finalerne. Kampen bar derfor også præg af, at Rockets ville vise, at de var på niveau med sidste års mestre.

Rockets kom også bedst fra start og vandt første periode 40-25. Forspringet blev imidlertid aldrig så stort, at man kunne afskrive Golden States chancer – intet forspring er så stort. Og selvom Houston holdte sig foran det meste kampen, var stillingen helt lige i begyndelsen af fjerde periode.

Draymond Green ramte sin anden treer i træk og sendte Warriors i front 96-99 med 9:42 tilbage i kampen. Treeren blev sat imod James Harden, som stod nogle skridt der fra og blot så på. Det var imidlertid ikke en af Hardens forsvarsblundere fra tidligere sæsoner. Green rammer 30% fra distancen denne sæson, og alle hold er meget tilfredse med at give ham det skud.

De sidste minutter bølgende kampen frem og tilbage, men det var Harden, som reddede Houston i land. Først ramte han en step-back treer over Stephen Curry til stillingen 114-108. To sekunder senere efter en time-put blokerede Harden Currys trepoints skud. Efter to straffe til Chris Paul kunne hjemmeholdet forlade banen med en 116-108 sejr.

Selvom Harden blev helten i de døende minutter og endte med 22 point, var det Chris Paul, som var den bærende kraft for Rockets. Han endte kampen med 33 point, 11 rebounds og syv assists.

Kevin Durant førte an for Warriors med 26 point, mens Stephen Curry overhovedet ikke ramte dagen. Blot seks skud ud af 20 forsøg fandt vej gennem nettet.

Houston vinder for første gang i fire sæsoner den indbyrdes serie og får nu hjemmebanefordelen i playoffs, hvis de to hold skulle ende med lige mange vundne og tabte kampe.

 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Han åbnede selv op for, at kapitlet i San Francisco kunne have nået sin ende, men sådan gik det ikke.

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...