Hold som ikke ved, at de burde tanke
Washington Wizards
John Wall er ude for sæsonen, og man sidder formentligt ret solidt på hans kontrakt de kommende fire år, hvor pengene stiger til et beløb, der er fuldstændig ude af proportioner med, hvad hans talent rækker til. Det er selvfølgelig ikke en nem situation at være stillet i, men netop af den grund, er man nødsaget til at bygge fremtiden op igennem draften.
Wizards bliver nødt til at undersøge trade-muligheder for Bradley Beal og Otto Porter Jr., for det fungerer tydeligvis ikke for troldmændene med de tre som de bærende magikere.
Det tragikomiske ved denne situation er så, at Washington faktisk har vist vilje og mod på at spille basketball, siden spilleren, der burde være deres stjerne og leder, blev skadet.
De har tabt fire kampe og vundet fem uden John Wall. Et af disse nederlag led de i nat til Toronto Raptors, men her måtte førerholdet fra East ud i dobbelt overtid, før de kunne gøre det af med Bradley Beal og resten af hovedstadsholdet. Washington nægtede at lægge sig ned, og spillerne sendte et tydeligt tegn til ledelsen, om, hvor gode de er, når de ikke bliver holdt nede af Walls attitude.
Beal is UNCONSCIOUS pic.twitter.com/zTCZxZfObY
— Bleacher Report (@BleacherReport) January 13, 2019
Memphis Grizzlies
De er et glimrende eksempel på den rutschebanetur, et hold kan tage i løbet af en lang NBA-sæson.
Memphis Grizzlies var på både november og december måneds Power Ranking, og er samtidig at finde på denne måneds Power Tanking. Ganske imponerende af bjørnene, som nok selv ville have været den sidste udmærkelse foruden.
Memphis startede ud som lyn og torden, hvor Marc Gasol stod for lynen, imens Mike Conley leverede tordenen. Blandet med noget stormvejr som Jaren Jackson Jr. stod for, virkede Memphis som et hold, man endnu engang kunne stole på efter en skuffende 17/18-sæson.
Men nu er vi her.
Memphis har vundet fire kampe ud af deres seneste 14, og ligner mere et lotteri-hold end et slutspilshold.
Marc Gasol er 33 år og Mike Conley er 31. Begge har kæmpet hårdt for Memphis, og burde altid kunne finde en plads i truppen. De har en kæmpe betydning for sammenholdet og omklædningsrummet. Men Grizzlies kommer ikke i slutspillet med de to som de bedste spillere på holdet.
Der skal nyt, kompetent blod til, som kan bidrage til holdet, der skal bestå af spillere som Jaren Jackson Jr., Dillon Brooks og Kyle Anderson.
Vi tanker ikke, vi er bare ikke bedre
Chicago Bulls
Chicago har tabt de seneste syv kampe og ligner for alvor et hold, der kan gøre væsen af sig i kampen om førstevalget i draften i år.
Om det er med vilje eller ej, kan ikke siges, for det har længe lignet, at John Paxson og Gar Forman for alt i verden gerne ville være middelmådige, men Bulls er langt dårligere end det. Selv efter Lauri Markkanen er kommet tilbage, taber holdet stadig kampe på stribe – til Jim Boylen og deres Front office’ store skuffelse, men fansenes store begejstring, for det betyder en endnu større mulighed for at se Zion Williamson i den ikoniske røde trøje næste år.
New York Knicks
Organisationen fra The Big Apple er et alt for stort brand til at tanke. Det er en organisation, hvor storhedsvanvid og utålmodighed hærger. Eller i hvert fald ‘hærgede’, hvilket har ledet til store sats som Joakim Noah og Derrick Rose eller et nyere eksempel som Tim Hardaway Jr.
Men denne sæson skal være sæsonen for New York Knicks.
En sæson, hvor deres store stjerne Kristaps Porzingis sidder ude, er det eneste rigtige at gøre, at sigte efter Zion Williamson. Man kan argumentere for, at det er det eneste rigtige at gøre, for minimum 20 af ligaens 30 hold, men Knicks har en realistisk mulighed for at få ham. Hvorfor så ikke gå efter det?
Det er en enestående mulighed, Knicks ligger inde med for endelig, at kunne blive relevante igen. Lad den lettiske enhjørning sidde ude hele sæsonen og spil Mudiay, Dotson, Knox, Hezonja og Vonleh. Det line up vinder ikke mange kampe, men det er alle spillere, der potentielt kunne spille en rolle i fremtiden rundt om Porzingis, og det hypotetiske fremtidige førstevalg.
Jo flere kampe vi taber, jo bedre!
Phoenix Suns
Phoenix valgte i december måned at trade Trevor Ariza væk igen, få måneder efter man havde hentet ham ind. En klar indikation på at man, her halvvejs inde i sæsonen, havde indset, at det heller ikke blev i år, at Suns skal i slutspillet.
Devin Booker og Deandre Ayton er gode spillere, og med tiden bliver de stjerner i denne liga, men det er endnu for tidligt for dem. Derfor var det kun naturligt, at et hold i Suns’ position, ikke havde nogen grund til at betale Ariza denne sæson. Det var også derfor, man hurtigt nåede til enighed med Austin Rivers om at ophæve samarbejdet. Suns ville ganske enkelt ikke det samme som Rivers (Vinde basketballkampe, hvis nogen skulle være i tvivl).
Suns ligger lunt i svinget til at hive førstevalget hjem, eftersom det kun er de tre hold fra East; Bulls, Knicks og Cavaliers, der har en dårligere record end holdet fra ørkenstaten.
Atlanta Hawks
Atlanta gør det helt fantastisk i denne disciplin. Altså, grænsende til fremragende!
Men også kun ‘grænsende til’, for selvom Atlanta spiller alle deres unge spillere, og lader dem udvikle sig på banen, helt efter tanking-håndbogen, så vinder Atlanta pludselig basketballkampe.
Goodbye, Zion. pic.twitter.com/fTy0dw4s5j
— Vince (@VinceV2) January 12, 2019
Unge, talentfulde spillere som Kevin Huerter, Trae Young, John Collins og Taurean Prince gør det ganske enkelt for godt. I takt med, at mesterskabskandidaterne begynder at finde deres rytme og bedste rotationer, er det samme tilsyneladende sket i Atlanta.
Ikke derved sagt, at de kommer i slutspillet eller overhovedet tæt på, men de ligner ikke længere det dårligste hold i ligaen. Langt fra endda.
En utroligt positiv udvikling for høgene, og man må blot løfte på hatten for deres sublime jagt på at bygge deres hold op. (På nær da de tradede Luka Doncic væk. Det er stadig hovedrystende dumt. Havde de beholdt ham, havde de slet ikke haft behov for at tanke).
Cleveland Cavaliers
Cleveland Cavaliers har den absolut dårligste record i NBA. I hele NBA.
Holdet er stadig i en post-LeBron James fase, hvor de søger en ny identitet. De forsøger at finde sig selv, som en teenager, der er blevet forladt af sin første kæreste. De plejede at lave alting sammen. Hånd i hånd. De havde lovet hinanden troskab for resten af livet. Men nu er tosomheden, blevet til ensomhed og Cavaliers forsøger at acceptere de nye vilkår.
Den rejse startede i nat, da Cedi Osman og Collin Sexton viste dem vejen til en sejr over Lakers. Vel og mærket LeBrons Lakers. Godt nok uden LeBron spillede. Men stadig en habil sejr at hive hjem, for den forladte teenager.
Osman og Sexton er vel sagtens de to eneste, der har en reel chance for at være på det her hold om tre sæsoner. De to eneste, som det vil give mening at bygge holdets nye identitet op omkring.
Efter kampen i Staples Center sagde Collin Sexton, at han syntes det var sjovt at spille basketball, selvom de hele tiden tabte. Han fremhævede broderskabet i truppen, og kammeratskabet blandt spillerne.
Cleveland Cavaliers havde altså tabt 12 kampe i streg inden nattens sejr. 12 nederlag i streg, og stemningen er stadig høj i Cleveland-truppen. Det skriger langt væk af et hold, som har indset, at det skal gøre ondt, før det kan gøre godt.
Cavs har direkte kurs mod en høj lotteri-placering, og den eneste rigtige måde at komme videre på, efter at den første kærlighed har forladt dem.
Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.
