Intense stjernekampe
Washington Wizards – Brooklyn Nets, 149-146, natten til mandag
Med James Harden ude var det en duel mellem Beal og Westbrook på den ene side og Irving og Durant på den anden. Alle fire stjerner storspillede, særligt Wizards-duoen, og med en vild afslutning, hvor Beal og Westbrook begge ramte en treer inden for få sekunder, sikrede Wizards sig en sejr på 149-146. Det blev nok engang bevist, at begge hold har hul i defensiven, men ikke desto mindre var det en intens og spændende kamp, hvor nogle af ligaens stjerner viste sig frem igen.
Russell Westbrook: 41 points, 10 rebounds, 8 assists, 2 steals, 1 block

Kevin Durant – USA
Bradley Beal: 37 points, 6 rebounds, 4 assists
Kevin Durant: 37 points, 7 rebounds, 6 assists, 2 steals, 1 block
Kyrie Irving: 26 points, 8 assists, 4 rebounds
Brooklyn Nets – Los Angeles Clippers, 124-120, natten til onsdag
Nok engang var Nets involveret i et stjernemøde, da de natten til onsdag dansk tid tog imod Clippers med stjernerne Paul George og Kawhi Leonard. Harden var tilbage i det der blev en tæt opvisning, hvor stjernerne leverede, og hvor Nets fik revanche efter Wizards-kampen.
James Harden: 23 points, 14 assists, 12 rebounds, 1 steal
Kevin Durant: 28 points, 9 rebounds, 1 block
Kyrie Irving: 39 points, 5 rebounds, 2 assists, 2 blocks, 1 steal
Kawhi Leonard: 33 points, 5 assists, 5 rebounds, 4 steals, 2 blocks
Paul George: 26 points, 6 assists, 4 rebounds, 2 steals
Dallas Mavericks – Golden State Warriors, 134-132, natten til søndag
Mavericks og Warriors stod for underholdningen natten til søndag, da Doncic og især Curry viste storspil. Med 57 points var Curry kun fem points fra sin karriere bedste 62 points, som kom tidligere på året i en kamp mod Trail Blazers. Efter trash talk fra Damion Lee i første opgør to dage forinden viste Luka Doncic også, at han vil gøre alt for at hjælpe sit hold tilbage på rette spor.
Luka Doncic: 42 points, 11 assists, 7 rebounds, 1 steal
Stephen Curry: 57 points, 5 assists, 2 rebounds, 2 steals
Utilfreds Durant trukket ud af kamp
For første gang i sin NBA-karriere kom Durant fra bænken, da Nets natten til lørdag hjemme tog imod Raptors. Dette skyldtes, at han skulle igennem nogle COVID-19 protokoller, hvilket senere i kampen betød, at han måtte trække sig helt fra opgøret – til Durants store utilfredshed. Nu er han blevet pålagt en lille uges pause, så han først er klar til at tørne ud for Nets i kampen mod Golden State Warriors natten til søndag d. 14/02.
Yo @nba, your fans aren’t dumb!!!! You can’t fool em with your Wack ass PR tactics.. #FREE7 https://t.co/78N1iKFAoc
— Kevin Durant (@KDTrey5) February 6, 2021
All-Star kamp skaber påstyr

Carmelo Anthony – USA
Først gik LeBron ud og såede tvivl om, hvorvidt den sagnomspundne All-Star kamp burde finde sted i år, efter at spillerforeningen og NBA tidligere på ugen kom til enighed om en kamp i Atlanta d. 7 marts. Herefter gik andre stjerner som Leonard, Antetokounmpo og Anthony ud og delte samme holdning, og det bliver derfor spændende at se, hvilke følger det får. Det er i princippet en ligegyldig kamp for sæsonen, og selvom det handler om penge og underholdning, så kommer NBA til at samle spillere fra mange forskellige hold. Spillere, trænere og stabsmedlemmer bliver løbende testet, men derfor udgør kampen stadig en stor risiko. De første stemmer til kampen er talt op og kan ses nedenfor.
The first EAST returns for #NBAAllStar 2021!
Do you agree??
Your vote counts TWICE today for #NBAAllStar Voting presented by AT&T on https://t.co/WChjCTCx5b, the NBA App or on Twitter using #NBAAllStar #FirstNameLastName!
🗳️: https://t.co/2YZJEbQbn7 pic.twitter.com/crqoIJ7B71
— #NBAAllStar (@NBAAllStar) February 4, 2021
The first WEST returns for #NBAAllStar 2021!
Do you agree??
Your vote counts TWICE today for #NBAAllStar Voting presented by AT&T on https://t.co/WChjCTCx5b, the NBA App or on Twitter using #NBAAllStar #FirstNameLastName!
🗳️: https://t.co/2YZJEbQbn7 pic.twitter.com/idQBKWI0J1
— #NBAAllStar (@NBAAllStar) February 4, 2021
Super Bowl begrænser NBA
Grundet et fald i tilfælde af COVID-19 smittede, og det øgede antal af vaccinationer, frygter flere sundhedseksperter i USA, at Super Bowl kan blive en potentiel gråzone for virussen, hvis folk sænker paraderne og samles i diverse grupperinger. Af den grund har NBA informeret de 30 hold om, at hverken spillere, trænere eller andre fra staben må samles udenfor deres hjem til søndagens Super Bowl. Hver enkelt person må se det derhjemme med husholdningen, og hvis man er på udebane-tur med sit hold, må man gennem avancerede tests invitere maksimalt fire familiemedlemmer eller tætte personer op på hotellet.
LeBron, VanVleet og Jokic med rekorder
LeBron har de seneste mange år slået flere rekorder og har stadig kurs mod at kunne blive den mest scorende spiller nogensinde. I ugens kamp mod Denver Nuggets blev han så den spiller med tredjeflest scoringer nogensinde, efter at han overhalede Wilt Chamberlain. Chamberlain nåede at score 12.681 gange i løbet af sin karriere, og inden kampen lå LeBron på 12.679 scoringer. Allerede i første periode nåede LeBron de tre scoringer, og den næste på listen er dermed andenpladsen Karl Malone med 13.528 scoringer fra gulvet.
VanVleet har de seneste sæsoner løbende udviklet sig meget, hvilket også resulterede i, at Raptors i efteråret tilbød ham en ny og flot kontrakt. Natten til onsdag kvitterede han så for dette, da han med 54 points ødelagde Orlando Magic. 54 points i sig selv er ekstraordinært, men med præstationen sætter VanVleet også flere rekorder.
Af spillere som ikke blev valgt i deres respektive draft, er han nu den spiller

LeBron James – Los Angeles Lakers
med flest points i en kamp nogensinde. Her slog han Moses Malones 53 points fra 1982. Samtidig er han den spiller i Raptors-historien med flest points i en enkelt kamp samt fleste ramte treere i en enkelt halvleg (8). Her slog han henholdsvis Demar DeRozan (52) og Danny Green/Terrence Ross (7).
Nikola Jokic scorede 50 points i lørdagens kamp mod Sacramento Kings, hvilket er ny karriere bedste. Samtidig blev han den første center siden Kareem Abdul-Jabbar i 1975 til at lave 50 points og 10 assists i en kamp. Jokic har været fremragende og er lige nu, sammen med Embiid og LeBron, blandt favoritterne til denne sæsons MVP.
LaMelo Ball sprudler
LaMelo Ball bliver løbende bedre, og med en skade til Terry Rozier har han på det seneste fået lov at starte sine første kamp for Charlotte Hornets. Han fører i kampen om at blive sæsonens bedste rookie, og blandt rookies fører han lige nu i points pr. kamp (13,6), assists pr. kamp (6), steals pr. kamp (1,4) og er desuden nr. to i rebounds pr. kamp (5,8). Han dominerer og viser allerede nu en stor basketball IQ, der sammen med de gode basketballevner byder på et kæmpe stort udviklingspotentiale. Over de seneste fem kampe har Ball snittet 23 points, 5 rebounds, 7 assists og 2 steals på fremragende procenter. Sæsonen er lang endnu, men Ball har allerede nu vist, at man skal regne med ham som en mulig fremtidig stjerne.
23 år, journaliststuderende i Odense og passioneret NBA-fan gennem mange år.
